Annonce
Holstebro Onsdag

Forældre deltager også i introkursus til ungdomsuddannelser

Elever i 8. klasse får ikke mulighed for at besøge et sted som Holstebro Gymnasium fysisk. Til gengæld deltager eleverne - sammen med deres forældre - i et virtuelt introkursus til forskellige ungdomsuddannelser. Arkiv: Johan Gadegaard

Holstebro/Struer/Lemvig: UU Nordvestjylland afholder i uge 10, 11 og 12 virtuelt introkursus for alle 8. klasse elever i Holstebro, Struer og Lemvig Kommune. Her vil op mod 800 elever få mulighed for at få et virtuelt indblik i ungdomsuddannelsernes hverdag.

Formålet med introkurset er at vække en nysgerrighed og interesse hos de unge mennesker, så de fremover får lyst til at undersøge deres uddannelsesmuligheder nærmere.

Det skriver UU Nordvestjylland i en pressemeddelelse.

Men det er ikke kun eleverne, der inviteres med til kurset. Også forældrene deltager i det virtuelle møde med ungdomsuddannelser.

- Det virtuelle setup giver en ekstra og vigtig dimension i den kommende uddannelsesafklaring, da børn og forældre får samme forståelsesramme at gå ud fra. Forældrene spiller en helt central rolle i deres børns uddannelsesvalg, og nu har vi dem alle samlet hjemme bag skærmen, og det giver gode muligheder,  siger UU-vejleder Brian Aaberg Markussen.

Elever i Holstebro Kommune deltager onsdag den 10. og tirsdag den 23. marts. Torsdag den 18. marts kan elever i Lemvig og Struer Kommune møde de uddannelser, der ikke er repræsenteret i deres kommuner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce