Annonce
Holstebro Onsdag

Forbrug af plastikposer: Vi er nået i mål fire år før tid

Med loven i hånd er butikkerne fra den 1. januar 2021 forpligtet til at tage mindst fire kroner per pose. - Det er fint, at det ikke er os selv, der bestemmer det, for det er jo gældende hele vejen rundt, siger Martin Nymand, der er varehuschef i Kvickly Holstebro. Her ses plastposer i en anden Coop-butik, nemlig Fakta. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
I 2021 bruge vi danskere i gennemsnit 32 plastbæreposer mod 59 poser om året for blot fire år siden. Den tendens mærker Kvickly Holstebro også.

Holstebro/Danmark: Hvordan var det nu lige, sidste gang du betalte ved en kasse i et supermarked og pakkede dine varer ned for at tage dem med hjem?

Havde du din egen pose med, eller betalte du for en plastikpose?

Hvis du selv medbagte en pose, hører du med i en stigende tendens.

Annonce

I gennemsnit brugte danskerne nemlig 32 plastikbæreposer i hele 2021, og det er markant færre bæreposer end for bare fire år siden: I 2017 brugte vi i gennemsnit 59 poser om året.

- Faktisk er vi danskere blevet så gode til at have en pose med selv, når vi er ude at handle ind, at vi allerede sidste år nåede EUs målsætning om et forbrug på under 40 plastikbæreposer per borger om året. Egentlig skulle det mål først være nået i 2025, skriver DR nyheder på sin hjemmeside.

- Vi kan sætte flueben nu. Det er flot af det danske marked og de danske forbrugere, siger Jakob Zeuthen, der er miljøpolitisk chef hos Dansk Erhverv til DR.

Det er tal herfra og fra Skat, som viser den store nedgang i forbruget.

Fald på 40 procent

Tendensen til, at kunderne køber færre plastbæreposer, mærker de også hos Kvickly i Holstebro.

- Poserne er blevet dyrere, og folk er blevet bedre oplyst om deres skadelige virkning på miljøet, mener varehuschef  Martin Nymand.

Han vurderer, at varehuset nu kun sælger 60 procent af det antal, der blev solgt tidligere - altså et fald på 40 procent.

Den billigste plastpose koster nu fire korner ved kasselinjen.

- Kunderne køber der imod flere genanvendelige muleposer, fortæller Kvickly-chefen, der ikke kan sætte tal på mer-salget.

- Men jeg vil tror, at der i hvert fald er tale om en tre-dobling af salget af de genanvendelige indkøbsposer, siger varehuschefen og forklarer:

- Vi har for eksempel en pose, der kan foldes helt sammen, til en ti'er, og den kan bruges igen og igen - og så er den også mere holdbar end plastikposerne.

Vi har for eksempel en pose, der kan foldes helt sammen, til en ti'er, og den kan bruges igen og igen - og så er den også mere holdbar end plastikposerne.

Martin Nymand, varehuschef
Annonce

Øget bevidsthed

Svaret på hvorfor vi er begyndt at stoppe en genbrugspose i lommen eller bruge muleposen, skal ifølge en ekspert findes i en kombination af flere ting - blandt andet en ændret tankegang.

- Jeg tror, det skyldes en øget bevidsthed i hele samfundet om konsekvenserne af vores ressourceforbrug. Plastikposer har folk let ved at forholde sig til, og det er noget, man relativt let kan gøre noget ved, fortæller Kristian Syberg, der er miljø- og plastikekspert hos RUC til DR.

Ifølge eksperten skyldes faldet også, at politikerne har fået mere fokus på emnet. Men overraskende nok tror han ikke, det er den lovpligtige pris på minimum fire kroner per pose, som blev indført den 1. januar 2021, der har fået os til at skære så markant ned på forbruget.

Siden starten af året er forbruget kun faldet med fem procent.

I 2017 brugte vi danskere 343 millioner plastikposer. I år ventes tallet af lande på cirka 183 millioner ifølge tallene fra Skat og Dansk Erhverv.

Mere om forbrug af plastikposer

Ifølge et EU-direktiv skal brugen af plastikbæreposer per borger være under 40 poser i 2025. Den målsætning nåede Danmark i 2020.

I 2017 brugte danskerne 343 millioner plastikposer. I 2021 forventes det tal at ende på omkring 183 millioner.

Hver danskers forbrug af plastikbæreposer er faldet fra 59 poser om året i 2017 til 32 poser i 2021.

I år forventes forbruget af plastikbæreposer at kræve 9.000 ton plast. Det svarer til omkring 1,5 procent af det samlede plastforbrug i Danmark.

Annonce
Holstebro Onsdag

Murerfirma skiftede strategi: Omsætningen blev fordoblet

Annonce
Holstebro Onsdag

Langt flere videokonsultationerhospitalerne: - Mange patienter har taget utroligt positivt imod det

Annonce
Holstebro Onsdag

Masser af aktiviteterSlagteriet i foråret

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Sognepræst fortæller om Astrid Lindgrens verden

Holstebro Onsdag

Aftale mellem lærerforening og kommune gøres permanent

Holstebro Onsdag

Saxofonkvartet fejrer jubilæum med koncert på musikskolen

Holstebro Onsdag

Klassisk ballet, gys og kærlighedprogrammet

Holstebro Onsdag

Så mange unge flytter hjem til barndomskommunen

Holstebro Onsdag

Lotte vil hjælpe dem, der ikke er der, hvor de gerne vil være i livet

Holstebro Onsdag

Mads må vente et halvt år: Godt at have noget at glæde sig til

Holstebro Onsdag

Så er der atter fortællinger i Det Gamle Rådhus

Annonce