Annonce
Holstebro Onsdag

Fortællinger ude i skove nær Vinderup

Følg med historiefortæller Ingrid Hvass ind i skoven og hør om fabeldyret, "Fugl Føniks". Det foregår fredag den 30. april klokken 19 i skoven ved Skånsø. Privatfoto

Vinderup: Historiefortæller Ingrid Hvass fra Ejsing inviterer til fire såkaldte "fortælle-arrangementer", som gennemføres udendørs i Vinderup og omegn.

Første gang er fredag den 30. april klokken 19 i skoven ved Skånsø, og arrangementet har titlen "Fugl Føniks".

Fugl Føniks er et fabeldyr, og i mytologien er Fugl Føniks symbol på genfødsel.

Annonce

- Genfødsel er da lige det, vi har brug for nu. Forår, fællesskab og fortælling kan vække os til live igen efter nedlukning og ensomhed, skriver Ingrid Hvass i en pressemeddelelse.

Arrangementet varer cirka to timer og vil - udover fortællinger af Ingrid Hvass - bestå af en kort gåtur, fællessang mellem træerne, kaffe og samtaler.

Deltagerne medbringer selv noget at sidde på og kaffekurv. Entréen, der koster 50 kroner, betales på dagen.

Man skal tilmelde sig ved at kontakte ved at kontakte Ingrid Hvass på telefonnummer 22 17 26 17.

Maks 20 personer kan deltage i arrangementet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

En vatpind i halsen

Holstebro Onsdag

Kom ud at gå i skoven

Annonce