Annonce
Holstebro Onsdag

Fra bar mark til ny cirkulær bydel

Ambitionen med Bakkegårdene er at understøtte en bæredygtig udvikling af Holstebro Kommune. Illustration: Årstiderne Arkitekter
Bakkegårdene er et nyt byudviklingsprojekt i Holstebro, som vil skabe Danmarks første cirkulære bydel på privat initiativ. Projektet, der energi- og ressourcemæssigt indgår i sit eget kredsløb, rummer mere end 550 nye boliger og indarbejder desuden initiativer, som imødekommer flere af FNs verdensmål.
Annonce

Holstebro: I dag ligger området ved Holstebros gamle landbrugsskole hen som en bar mark. Et område med mindre end to kilometer til byens centrum og med et uforløst potentiale for byudvikling. Indenfor en årrække skal der ligge en ny bydel:

Bakkegårdene er nemlig én af Danmarks første cirkulære boligområder, fremgår det af en pressemeddelelse .

- Med Bakkegårdene er ambitionen at bevise, at vi med gennemtænkt byplanlægning og designtekniske løsninger kan skabe et nyt, stort boligområde, der energi- og ressourcemæssigt kan indgå i sit eget kredsløb. Vi har arbejdet indgående med den cirkulære tankegang og FNs verdensmål i projektet for at skabe en bydel, der på alle parametre er så bæredygtig og fremtidssikret som muligt, fortæller Mette Geertsen, der er kreativ leder for Byplan i Årstiderne Arkitekter.

Når Bakkegårdene står færdig, vil området brede sig over mere end 45 hektar.

Det er Årstiderne Arkitekter og Arkitektfirmaet Bo Christensen, som har udviklet projektet.

Annonce

Afsæt i verdensmål

Bakkegårdene vil indarbejde tiltag, der understøtter udvalgte verdensmål med fokus på tre hovedtemaer:

Landskab, ressourcer og social bæredygtighed.


Bakkegårdene er ikke en løsning på hverken Danmarks eller verdens udfordringer. Bakkegårdene er et visionsprojekt, som man i fremtiden kan skele til fra nær og fjern, når der skal hentes inspiration for barmarks-projekter og bæredygtig byudvikling.

Bo Christensen, indehaver af arkitektfirma.


I projektet styrkes områdets eksisterende natur med fokus på biodiversitet og livskvalitet for områdets beboere. Samtidig indtænkes småskala-fødevareproduktion som en ressource og socialt omdrejningspunkt. Hovedfokus er, at alle tiltag skal spille ind i den cirkulære tankegang og målsætning - altså det at indgå i kredsløb, hvor alt genbruges flere gange - uden at resurser går tabt.

- Bakkegårdene er ikke en løsning på hverken Danmarks eller verdens udfordringer. Bakkegårdene er et visionsprojekt, som man i fremtiden kan skele til fra nær og fjern, når der skal hentes inspiration for barmarks-projekter og bæredygtig byudvikling, fortæller Bo Christensen, der er indehaver af Arkitektfirmaet Bo Christensen.

Over de næste ti år vil andelen af byboere i Danmark vokse fra 85 procent til 95 procent. De kommuner, som gennem de seneste 20 år er vokset mest, er dem, der ligger tæt på Danmarks store byer.

Den udvikling har betydet, at flere kommuner uden for de store byer - som for eksempel Holstebro - arbejder indgående med at tiltrække nye tilflyttere og virksomheder. En central del af Bakkegårdene vision er derfor også at bidrage til Holstebro Kommunes visioner inden for bæredygtighed, verdensmål, erhverv og ikke mindst tilflytning ved at give nye befolkningsgrupper og virksomheder et nyt incitament til at flytte mod området.

Annonce

I flere etaper

- Ambitionen med Bakkegårdene er ikke at tiltrække - og derved flytte - borgere og virksomheder, der allerede bor i Holstebro, men i langt højere grad at tiltrække nye folk fra hele landet. Målet er at skabe en attraktiv bydel, som tilbyder noget andet end det, man kender byen for i dag. På den måde skal projektet være med til at udvikle hele kommunen, fortæller Mette Geertsen.

Det er planen, at Bakkegårdene skal udvikles i flere etaper. Jorden omkring den gamle landbrugsskole ejes i dag af Brunstad Kristen Menighed, som har erhvervet den samlede landbrugsskole på grund af de eksisterende bygninger. Menigheden har derfor bedt projektets rådgivere om at udvikle visionsprojektet for det resterende område.

- Det er planen, at projektet med udvikling af det "overskydende" jordareal, skal varetages af et kommende projektudviklingsselskab, men vores tanke er også, at der kan åbnes op for at forskellige ejere og aktører kan investere i området, så vi sikrer mangfoldighed - både i beboersammensætning og arkitektur, forklarer Bo Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce