Annonce
Holstebro Onsdag

Frisørsalon skifter hænder

Janni Fischer (her i grøn trøje) overdrager nu salonen til Sara Obitsø (til venstre). Foto: Anders Trærup
Frisørsalonen på Viborgvej i Mejrup får nu nyt ansigt bag saksen, når Sarah Obitsø overtager.

Mejrup: I Mejrup giver Janni Fischer, der har Petit Frisørsalon, nu frisørsaksen videre. Det sker den 1. april.

- Jeg har haft nogen fantastiske år i salonen. Men nu er tiden til, at jeg skal prøve noget andet. Jeg kommer til at savne min hverdag i salonen og alle mine gode og trofaste kunder, som alle skal have en kæmpe tak for at have været med på denne rejse, siger Janni Fischer.

Selve årsagen vil hun ikke alt for meget ind på:

- Det er af personlige årsager, siger hun.


Det har i mange år været en drøm at åbne vores næste salon i Mejrup.

Sarah Obitsø, ny salonindehaver i Mejrup


Frisøren startede salonen i Mejrup i 2015. Hun når lige akkurat ikke at klippe sin sidste kunde, da frisørerne først må åbne igen den 6. april.

- Jeg får lige nøjagtigt ikke den sidste klipning - det er jo lidt træls, siger hun.

Annonce

Den nye salonejer

Janni Fischer overdrager salonen på Viborgvej til Sara Obitsø. Hun ejer i forvejen tre andre saloner i Borbjerg, Skave og Viborg.

- Det har i mange år været en drøm at åbne vores næste salon i Mejrup, fortæller Sarah Obitsø og fortsætter:

- Så da Janni henvendte sig med planerne om, at hun gerne ville overdrage salonen, sagde vi ja med det samme. Mejrup er et fantastisk område, og det er tydeligt, at byen er i konstant udvikling, men alligevel formår at være lokal, og det er lige i vores ånd, siger hun.

Obitsø Frisørsalon åbnede første gang i 2010 i Skave og har sidenhen udvidet med to andre saloner i 2012 i Viborg og Borbjerg. Dags dato er der 18 frisører ansatte, og salonen ejes af Sarah Obitsø, som driver dem sammen med sin søster, Maria Obitsø. At have flere saloner giver en god synergieffekt, mener hun:

- Vores personale har en fast arbejdsplan, men vores personalet er meget fleksibelt i forhold til at hjælpe til rundt omkring. Og er der sygdom eller ferie - så er mange af kunderne også okay med at tage til eksempelvis Skave, hvis de havde tid i Borbjerg, siger Sara Obitsø.

For tiden er den nye salon-indehaver i gang med at renovere.

- Vi maler og sætter nogle nye vaske ind og så et nyt skilt på facaden, så vi er klar til genåbningen, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Vi slubrer rekordmeget saft i os

Holstebro Onsdag

Jeg er så glad for min cykel

Annonce