Annonce
Holstebro Onsdag

Fyssen svarer på spørgsmål i sin nye klinik

Lasse Weyhe interesserer sig for idrætsskader, og der er derfor han har valgt at lægge sin klinik i forbindelse med hallen i Mejrup. Foto: Ninna Pirchert
34-årige Lasse Weyhe har bygget videre på sin online-platform, Spørg-fyssen.dk, som opstod i coronatiden, med en fysisk klinik i Mejrup.

Mejrup: Han er født og opvokset i Mejrup, hvor han spillede fodbold og brugte megen tid i hallen.

Da han var 14 år, nåede han lige at blive konfirmeret i Mejrup, men selve festen blev holdt i Snejbjerg, hvor han netop var flyttet til sammen med sine forældre, der have fået job som halbestyrere i Herning-bydelen.

Nu bor den nu 34-årige Lasse Weyhe atter i barndomsbyen. Sammen med sin familie bor han i barndomshjemmet på Villavej.

Annonce

Og få hundrede meter derfra har Lasse nu åbnet egen klinik - i lokaler, der ligger i tilknytning til den hal, hvor han spillede fodbold.

Lasse Weyhe er nemlig i mellemtiden blevet uddannet fysioterapeut, og den 1. marts åbnede han egen fysioterapeut-klinik i lokaler, som tidligere fungerede som omklædningsrum og klublokaler, og som han nu har lejet sig ind i hos Mejrup Kultur og Fritidscenter.

- Man kan jo sige, at det her midt i coronatiden er et dumt tidspunkt at åbne egen virksomhed, indrømmer fysioterapeuten.

Men det var faktisk pandemiens udfordringer, der gav ham et skub i retning af at få fod under egen behandlerbriks.

- For to år siden var jeg i kontakt med halbestyreren for at få en aftale om at leje mig ind, men det blev ikke til noget. Siden da er lysten bestemt ikke blevet mindre, og efterhånden fyldte det mere og mere for mig, siger Lasse om baggrunden for, at han tog springet ud på dybt vand.

Helt dybt er vandet dog ikke. Han har nemlig beholdt jobbet på fysioterapeutklinikken i Struer og arbejdet halvdelen af tiden der, og den anden halvdel i sin egen klinik.

Under coronakrisen, hvor mange er blevet hjemme så meget som muligt, så han behovet for en platform, hvor man kunne stille kropsrelaterede spørgsmål til en fysioterapeut.

Spørg-fyssen.dk kaldte han sin online-platform.

- Det arbejde, syntes jeg, var ret interessant, og jeg fik lyst til mere. Og så har jeg egentligt bare arbejdet videre derfra. Man kan sige, at de første skridt til klinikken blev taget under corona-nedlukningen, siger Lasse, der blot har tilføjet ordet klinik til den fysiske udgave af Spørg-fyssen.dk.


Mejrup har et stort potentiale. Det er en by, der er inde i en kæmpe udvikling, så her er masser af mennesker og et godt foreningsliv, og idrætslivet omkring centret kunne jeg godt tænke mig til at være en del af.

Lasse Weyhe, fysioterapeut


Hans ambition er på et tidspunkt at kunne leve udelukkende af klinikken, der ligger sammen med hallen i Mejrup. Det er nemlig idrætsskader, han brænder for at hjælpe sine klienter af med.

Og ved at satse på bredde-idrætten i stedet for elitesporten tror han på, at der er grobund for virksomheden, som han også forestiller sig skal være Mejrup-områdets go-to-klinik.

- Mejrup har et stort potentiale. Det er en by, der er inde i en kæmpe udvikling, så her er masser af mennesker og et godt foreningsliv, og idrætslivet omkring centret kunne jeg godt tænke mig til at være en del af, forklarer han.

At det lige skulle være i centret, han valgte som hjemsted for sin nye klinik, hænger også sammen med, at der ikke tager mange minutter at smutte fra barndomshjemmet på Villavej og ned til adressen Elkjærvej 26.

- Mine forældre lejede huset ud, efter de flyttede til Snejbjerg, og da det på et tidspunkt stod tomt, flyttede min kæreste og jeg ud af vores små lejligheder og ind i huset som lejere. Siden har vi købt det, siger Lasse og fortæller, at siden parret i 2009 flyttede ind i huset i Mejrup, har været i gang med hammer og malerpensel i huset.

Lasse Weyhe flyttede tilbage til Holstebro-området i 2007, da han havde søgt ind på uddannelsen som fysioterapeut i byen.

- Jeg søgte kun i Holstebro, fordi jeg godt kunne tænke mig til at komme tilbage til byen og opleve den fra en anden vinkel, fortæller Lasse, der på studiet mødte Christina.

Hun er fra Skagen, og nu danner de to altså par og har fået to børn, Alberte på seks år og Louie på fire år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

En vatpind i halsen

Holstebro Onsdag

Kom ud at gå i skoven

Annonce