Annonce
Holstebro Onsdag

Gå ud i skoven og find gratis lækkerier til aftensmaden

Biolog Haris Nuhanovic har det blik for at få øje på svampe i skovbunden, som det kræves af en svampejæger. Her har han fundet tragt-kantareller, som han skærer af med sin kniv. Fotos: Morten Stricker
En af Holstebro Kommunes biologer tog Holstebro Onsdag med ud i naturen for at finde og fortælle om efterårets mange svampe. - Tag en svampe-art ad gangen og koncentrer dig om at finde den. Først når du er 100 procent sikker på for eksempel Karl Johan, kan du næste år gå videre til at finde en ny slags svampe, lyder Haris Nuhanovic' råd til nybegynderne.
Annonce

Holstebro: - Et godt råd til nybegyndere er, at de skal koncentrere sig hundrede procent om én svamp - for eksempel Karl Johan eller kantarel - og kun lede efter netop den svamp. Først når man er 100 procent sikker på sin første svampeart og har helt styr på den, kan man året efter gå videre til den næste.

Sådan lød det fra Haris Nuhanovic, der er ansat som biolog i Holstebro Kommune.

Bevæbnet med en kurv, en kniv og en pensel indvilgede han i sidste uge i at tage på svampejagt sammen med Holstebro Onsdag.

Skoven ved Idomvej i udkanten af Holstebro blev valgt som mødested, og inden fotografen og journalisten havde fundet stedet og fået parkeret redaktionsbilen, havde biologen fundet de første svampe og lagt dem i kurven.

- Det er et godt svampeår - og et helt fantastisk år for kantareller, fordi vi har fået rigeligt med regn i sommer, og nu er det højsæson for svampene, forklarer han.

Biologens oplevelse er, at der er flere og flere, der får øjnene op for muligheden for at samle svampe i naturen.

Fem spiselige svampe

Karl Johan:

Navnet stammer fra den svenske konge, Karl Johan, der angiveligt holdt meget af at spise svampen. Karl Johan er blandt Europas mest eftertragtede spisesvampe. Et godt kendetegn - ud over at det er en rørhat - er, at kødet er helt hvidt, og på flere sprog hedder den da også "den hvide svamp".

Almindelig kantarel:

Den vokser sammen med bøg, eg og birk - og på heden, hvis der står fyrretræer i nærheden. Kødet kan beskrives som æggegult, og den er fast med en skarp smag, der dog forsvinder ved tilberedning. Kødet har en svag lugt, der minder om abrikoser.

Tragt-kantarel:

En god spisesvamp, der efter regnvejr kan forekomme i store mængder. Den kan forveksles med gul trompetsvamp, men den er også spiselig.

Gran-mælkehat:

En almindelig svamp i Danmark. Den vokser i græs under unge graner - oftest langs stier og skovveje. Hatten bliver op til ti centimeter i diameter og stokken to til syv centimeter lang. Hele svampen er orange og får med alderen nogen grønfarvning - ofte i form af ringe eller platter, især på hatten.

Brunstokket rørhat:

En rørhat, der lige som slægtsfællen Karl Johan-svampen er en yndet spise. Svampen findes spredt rundt om i Europa og kan blive 14 centimer høj.

Kilde: Teknik og miljø, Holstebro Kommune

Annonce

De fleste er bange for svampe

Haris Nuhanovic er 56 år og har rødder i Bosnien. Sammen med sin familie kom han i 1993 til Danmark som flygtning fra Eksjugoslavien. Han har været ansat som biolog ved Holstebro Kommune i to omgange - senest fra 2007. Siden sine studieår har han interesseret sig for at samle svampe i naturen, og sammen med sine kolleger arrangerer han hvert år svampeture for borgerne i kommunen, hvor deltagerne også får lov til at smage på svampene.

- Alle dem, jeg har mødt, der har smagt tilberedte svampe, er positive, mener Haris, der fortæller, at formålet med svampeturene er at inspirere folk til at komme ud i naturen og smage på den.

- De fleste er bange for svampe, fordi nogle af dem er giftige, forklarer han og viser billeder af de fem giftige svampe, man som svampesamler bør kende.

Derfor er hans råd altså at koncentrere sig om én svampeart ad gangen under oplæringen som svampesamler.

- Først efter flere års erfaring med at samle svampe, kan man samle flere svampearter på én gang. Når man er øvet sig nok til at kende de mest almindelige arter, kan man udvide til de mere ”vanskelige” arter, som er sværere at bestemme, forklarer han

Haris Nuhanovic har også mødt de nybegyndere, der tager alle de svampe, de møder på deres vej, med hjem i kurven.

- Det er altså ikke den rigtige måde, advarer han.

Annonce

Øjet skal trænes

Nybegynderens første svamp kunne være Karl Johan, den almindelige kantareller eller man kan vælge at sætte jagten ind på tragtkantareller, som der findes mange af i skovbunden lige nu.

- Tragt-kantarellen er meget udbredt og findes i store mængder, og man kan blive ved med at finde dem, til frosten sætter ind, siger biologen, der pludselig er stoppet op og peger ned mod skovbunden, hvor tragtkantarellerne står i en ring.

Øjet skal trænes i at spotte svampene, fortæller han. Der er en god idé en gang imellem at gå ned i knæ, fordi man på den måde bedre kan få øje på paddehattene. Det gælde om at have et blik for svampene, forklarer han, mens han går videre med øjnene rettet ned mod jorden og trøster med, at svampene lettere falder i øjnene, når man har prøvet det et par gange.

- Omkring 80 til 90 procent af de svampe, vi finder ude i naturen, er ikke spiselige, siger han og advarer også mod at tage for gamle svampe med hjem.

- Man kan nemlig også blive forgiftet af at spise svampe, der er for gamle.

Det er lovligt at samle svampe på offentlige arealer - til eget brug. Eller så mange, som man kan have i sin hat, som der står i Jyske Lov fra 1241. I dag er der nok ikke så mange, der går med hat, så man skal nok oversætte hatten til en bærepose eller en lille kurv.

Fem giftige svampe

Grøn fluesvamp:

Den grønne fluesvamp er den mest almindelige og mest giftige svamp i Danmark.

Grøn fluesvamp kan let forveksles med kugleknoldet fluesvamp, der kan spises - den bør dog ikke spises på grund af risikoen for at forveksle de to svampe.

Den mest solgte spisesvamp i Thailand er spiselig posesvamp, som ligner grøn fluesvamp en del.

Snehvid fluesvamp:

Snehvid fluesvamp er meget giftig. Særligt farligt er det, fordi symptomerne på forgiftning kommer sent efter indtagelsen - og så er det for sent: Giften er nået til lever og nyrer, der formentlig allerede har taget alvorlig skade.

Der er rapporteret om mange dødsfald rundt om i Europa, fordi folk forveksler unge snehvide fluesvampe i knopstadiet med champignon. Derfor: Når du plukker champignon, så lad de helt små knopstadier stå. Vent med at bruge svampene til der er vokset og har tydeligt farvede lameller i en lyserød til chokoladebrun farve.

Rød fluesvamp:

Den nok mest kendte fluesvamp. Navnet har den fået, fordi den blev brugt til at udrydde fluer med. Rød fluesvamp er giftig, men et voksens menneske skal spise over et kilo for at komme op på en dødelig dosis.

Satans rørhat:

Vokser gerne på lune steder med leret og kalkrig jord. Vokser sammen med de fleste løvtræer - især bøg. Satans rørhat er sjælden. Den ligner mest spiselig indigo rørhat med de blodrøde porerrørsåbninger. Den har en kedelig, kvalm og sød lugt.

Almindelig netbladhat:

Hvis man spiser svampen, risikerer man nyreskader. En meget almindelig svamp, som findes i både nåle- og løvskov. Især under birk og gran. Den gule farve, en tragtformet hat og de nedadløbende lameller kan minde om en kantarel. Derfor er den især farlig for nybegyndere, der ikke kender kantareller.

Kilde: Teknik og miljø, Holstebro Kommune

Annonce

6000 svampearter i Danmark

- Som svampesamler skal man respektere, at man kun skal samle til sit eget forbrug og lade de gamle svampe stå, så de kan smide deres sporer til næste år og næste generation, mener biologen, der også opfordrer til at lade baby-svampene stå, til de har vokset sig større.

Et andet godt råd fra biologen er, at nybegyndere følges med en mere erfaren svampejæger.

- Når man er alene kommer man ofte i tvivl, og man begår ofte fejl i starten, forklarer han og fortæller, at der er mange svampearter at holde styr på:

I Danmark findes der omkring 6000 arter - men det er altså inklusiv mikrosvampene - men et par tusinde findes der af de svampe, hvis udseende vi kender som en svamp.

- Jo længere vi kommer syd på, jo flere arter findes der, fortæller han, mens turen går tilbage ad skovvejen mod bilerne.

- Det er jo dejligt at komme ud i naturen, hvad enten man finder svampe eller ej, konstaterer han og tilbyder journalisten kurvens indhold som et tilskud til aftensmaden.

Og hjemme fra køkkenet lyder konklusionen, at det altså er lækkerier, der kan hentes hjem fra skoven og tilberedes på en pande - tilsat lidt fløde og krydderier bliver det ikke meget bedre.

- Svampejægere holder deres bedste steder hemmelige for andre, fortæller Haris Nuhanovic. Og de steder, hvor der var svampe sidste år, er der stor sandsynlighed for også at finde svampe i år.
Her har svampejagten resulteret i fundet af en pigsvamp, som biologen med sin kniv skraber de lyse pigge under hatten af, inden svampen lægges i kurven.
Med en kniv, en pensel og en kurv er man klar til at gå på svampejagt. En del af svampefundet kan man vælge at tørre, så sensommerhøsten kan gemmes til vinter. - Jeg plejer at bruge jeres avis til at lade svampene ligge og tørre på i et par dage, fortæller Haris Nuhanovic.
Det er ikke kun os mennesker, der er vilde med at spise svampe. Dyr og insekter har også svampe på deres menukort. Som for eksempel denne sorte bille.
- Man må samle svampe til eget brug i statsskovene og på offentlige arealer. I privatskovene skal man holde sig på vejen - med mindre man har fået lov til at gå ind i skoven og samle svampe, oplyser biologen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce