Annonce
Holstebro Onsdag

Grænsehandel: Så meget skal du spare, før turen er tjent hjem

- Selvom der på nogle varegrupper kan være betydelige prisforskelle mellem grænsebutikkerne og de danske dagligvareforretninger, kræver det for mange danskere, at der købes relativt stort ind, før turen kan betale sig, siger Jens Nyholm, der er cheføkonom i Spar Nord. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Spar Nord har sammen med Bilbasen regnet på den nødvendige besparelse for, at turen ned over grænsen efter øl, vin, slik og andre varer går i plus.

Holstebro/Tyskland: Coronalukningen af grænsen til Tyskland er fortid, og muligheden står her i ferietiden åbne for at lægge planer om at køre ned og købe øl, vin, slik og spiritus og jagte andre grænsetilbud syd for den dansk-tyske grænse.

Men hvor mange varer skal der i indkøbsvognen, før grænsehandlen kan betale sig?

Det har Spar Nord og Bilbasen regnet på, og for nogle danskere skal indkøbsvogne fyldes godt op med varer, før turen er tjent hjem.

Annonce

- Kører du fra Skagen og tilbage igen, skal grænseindkøbene ifølge beregningerne resultere i en besparelse på lidt mere end 1.800 kroner, før turen giver økonomisk pote. Kører du i stedet frem og tilbage fra Odense, skal du handle besparelser hjem for cirka 700 kroner, lyder det i en pressemeddelelse fra Spar Nord.

Hvis man benytter den beregningsmodel, som Spar Nord og Bilbasen anbefaler, så skal man som holstebroer køber for omkring 1.040 kroner i grænsebutikken, før turen begynder at gå i plus.

Ifølge oplysninger på nettet er der nemlig 228 kilometer fra Holstebro til Fleggaard Aventoft - og når man skal hjem igen, skal man gange de 456 kilometer med TCO'en på 2,28 kroner. TCO er et udtryk for de samlede omkostninger ved at køre bil.

- Vores beregninger rummer mere end blot udgifterne til brændstof. For at opnå et mere nuanceret overblik over turens omkostninger er det nødvendigt også at medregne blandt andet afskrivninger, da antal kørte kilometer betyder relativt meget for din bils værdi, fortæller markedsanalytiker hos Bilbasen Jan Lang.

- Kigger vi generelt på det, har flere afgiftsændringer i løbet af ti’erne gjort det markant billigere for danskerne at være bilejer, og dermed er omkostningerne per kørt kilometer faldet en del. Vi ser dog aktuelt en ret tydelig udvikling på dieselbilerne som følge af miljødagsordenen og øget regulering. De taber simpelthen værdi hurtigere end tidligere, hvilket betyder, at de samlede køreomkostninger stiger, tilføjer han.

Mere om beregningsmodellen

Du kan beregne den nødvendige besparelse fra din bopæl på denne måde:

Find afstanden fra din bopæl til de nærmeste grænsebutikker på nettet (f.eks. på Via Michelin eller Google Maps). Husk at medregne hjemturen.

Derefter ganger du den samlede afstand med TCO’en på 2,28 kroner. TCO står for total cost of ownership og er et udtryk for de samlede omkostninger ved at køre bil. Suppler til sidst med eventuelle omkostninger til for eksempel færgetur og forplejning.

TCO-beregningen er baseret på de ti mest solgte nye og de ti mest solgte brugte biler i Danmark i de første fem måneder af 2021.

TCO tager udgangspunkt i tre års ejerskab og salg i ren handel til forhandler efter de tre år. Elementer, der indgår i beregningerne: Brændstofpriser, brændstofforbrug, afskrivningsprofil og finansiering.

Turen frem og tilbage fra for eksempel Aalborg løber  op i 1.330 kroner, mens grænsefarende fra for eksempel Helsingør skal handle besparelser hjem for hele 1.600 kroner for at tjene turen hjem.

- Dertil kommer eventuelle udgifter til forplejning undervejs og bro eller færge, afhængigt af hvor du kører fra. Selvom der på nogle varegrupper kan være betydelige prisforskelle mellem grænsebutikkerne og de danske dagligvareforretninger, kræver det for mange danskere, at der købes relativt stort ind, før turen kan betale sige, siger Jens Nyholm, der er cheføkonom i Spar Nord.


Regnestykket ser selvsagt bedre ud, hvis du for eksempel bor i Sønderjylland, eller hvis grænsehandlen sker i forbindelse med for eksempel kør-selv-ferie, hvor du alligevel kører forbi grænsebutikkerne.

Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord.


- Regnestykket ser selvsagt bedre ud, hvis du for eksempel bor i Sønderjylland, eller hvis grænsehandlen sker i forbindelse med f.eks. kør-selv-ferie, hvor du alligevel kører forbi grænsebutikkerne, tilføjer cheføkonomen.

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

I Anoucks parcelhushave kan alle blomsterne spises

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Du er selv en dyr pige

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Dag 10 efter mystisk kro-brand: Flere borgere har henvendt sig til politiet med tip

Holstebro Onsdag

Det skal i fremtiden være slut med vandkaos i byen

Holstebro Onsdag

Hold fri, når du holder ferie

Holstebro Onsdag

Helena og Trine skal gøre Holstebro stolte ved OL

Holstebro Onsdag

Stor interesse for den nye festival på Restaurant JA

Holstebro Onsdag

Denne gang skal anlægget fyldes med tilskuere

Holstebro Onsdag

Her foregår genoptræningen på golfbanen

Holstebro Onsdag

Grænsehandel: Så meget skal du spare, før turen er tjent hjem

Holstebro Onsdag

Mandens forklarings-gen

Holstebro Onsdag

Hjemme hos fitnessinstruktøren serveres der både asiatiske retter og mormormad

Holstebro Onsdag

Hvorfor jeg ville være ejendomsmægler?: Det er sådan et sexet erhverv

Holstebro Onsdag

Indsatsleder om brand på Borbjerg Mølle Kro: - Bliv væk og lad os arbejde

Holstebro Onsdag

Efter et år med pandemi og ny direktør: Gråkjær er blevet markant bedre til at tjene penge på sine byggerier

Holstebro Onsdag

Havekreds uden bestyrelse: Kom ud af busken

Holstebro Onsdag

På tur rundt til syv bordeller i det vestjyske: En rystende dag

Holstebro Onsdag

Kaster håndklædet i ringen - kan ikke skaffe personale: Jensens Bøfhus lukker tre aftener om ugen

Holstebro Onsdag

Klub er ved at anlægge sin tredje udendørs padelbane

Holstebro Onsdag

En sommerlejr for familier, der har det svært

Holstebro Onsdag

Vægterne går aftenturen - men i en kortere periode

Holstebro Onsdag

Lukning af minkindustrien ser ud til at tage sølvmågen med i faldet

Holstebro Onsdag

Ikke det jeg kan, men den jeg er!

Annonce