Annonce
Holstebro Onsdag

Håndlavet brugskunst fra hele verden flytter til Holstebro

Piraba Somasundram og hans kone, Srilekha Simhadri, åbner den 15. juni butikken Siris, der sælger håndlavet brugskunst. De har tidligere haft en butik i Middelfart, men de tror på, at kundegrundlaget er større i Holstebro. Foto: Christian Gnutzmann
Krukker, vinholdere, møbler og mange andre ting er blandt sortimentet, når en ny butik åbner på Lundholmvej i Holstebro.
Annonce

Holstebro: I seks år har Piraba Somasundram sammen med sin kone solgt håndlavede krukker og andet brugskunst fra deres butik i Middelfart.

Men nu er det blevet tid til at søge nye jagtmarker, og her er valget faldet på Holstebro. Butikken i Middelfart er lukket, og den 15. juni åbner forretningen på Lundholmvej.

- Der er meget handelsliv i Holstebro, og vi har før haft kunder herfra, så vi tænkte, at det her var det helt rigtige sted for os, og vi regner med at sælge til både private og virksomheder, siger Piraba Somasundram, der kommer fra Sri Lanka.

Siris, som butikken hedder, er ikke helt klar til åbning, men det begynder så småt at ligne en forretning, hvor hylderne er fyldte med de håndlavede produkter. Det er unikke ting, der kommer fra hele verdenen, og det sætter parret pris på.

- Vi faldt for kunsten for længst, og vi er meget fascinerede over ting, man ikke bare lige kan få andre steder. Og så gør det selvfølgelig noget ekstra, at det her er vores eget mærke og noget, vi selv får produceret, siger Piraba Somasundram.

Annonce

Mere på vej

Det er ikke så stort, det lokale de har fundet sig på Lundholmvej, og de havde væsentlig mere plads i deres forretning i Middelfart.

Men det nye butikslokale er kun startskuddet på parrets eventyr i Holstebro.

- Nu har vi jo grunden, og så er det planen, at vi skal have bygget mere til, så vi har plads til flere og større ting. Vi har blandt andet nogle flotte, håndlavede møbler, som ikke så godt kan være her nu, siger Piraba Somasundram.

Der er ikke lagt op til det helt store festfyrværkeri af en åbning, men Piraba Somasundram håber da på at kunne lange de første produkter over disken, så snart åbningen af den nye butik er en realitet.

- Vi ved ikke helt, hvad vi skal forvente af åbningsdagen, men vi glæder os meget til at vise vores ting frem, og vi er meget spændte på at se, hvordan vi bliver modtaget, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Holstebro går efter guldet

Annonce