Annonce
Holstebro Onsdag

Han glæder sig til ikke at være SSP-Jon 24 timer i døgnet

SSP-koordinator Jon A. Jørgensen har været synonym med SSP-arbejdet i Holstebro Kommune. Nu har han sagt farvel til jobbet og får mere tid til frivilligt arbejde, som han har deltaget i gennem mange år. - Frivilligt arbejde er vigtigt. Det siger jeg også altid til alle de unge, jeg møder - og så ser det godt ud på deres CV, mener Jon A. Jørgensen, som fotografen her har taget med ud på gaden. Foto: Morten Stricker
Efter 17 år som SSP-koordinator i Holstebro Kommune har Jon Anders Jørgensen sagt farvel til jobbet, kollegerne og alle samarbejdspartnerne. Men han er sikker på, at han ikke kommer til at kede sig i sit otium.
Annonce

Holstebro: Jo, det er vemodigt, må han indrømme.

At sige farvel til jobbet som SSP-koordinator efter 17 år i Holstebro Kommune.

Og underligt, når telefonen pludselig er tavs, og indbakken i mailboksen heller ikke længere bugner med henvendelser.

Men beslutningen om at forlade arbejdsmarkedet er alligevel den rigtige for 65-årige Jon Anders Jørgensen, der nu kan kalde sig selv for efterlønner.

- Jeg vil gerne holde på arbejdsmarkedet, mens jeg er på toppen, før der er nogle, der begynder at spørge, hvornår den gamle idiot stopper, fortæller Jon om baggrunden for beslutningen.

- Jeg glæder mig til, at jeg ikke skal være SSP-Jon 24 timer i døgnet, indrømmer Jon Jørgensen, der som det ærekære menneske, han er, pligtskyldigt også har taget telefonen sent om aftenen i sin ferie, når en fortvivlet mor til et ungt menneske var i røret.

Annonce

Godt givet ud

SSP er et samarbejde mellem skole, socialvæsen og politiet, og formålet er at forebygge kriminalitet og misbrug blandt børn og unge ved en tidlig indsats. Dengang i 2003, da han blev ansat i en nyoprettet stilling som SSP-koordinator, var det med det formål, at Holstebro Kommune ville gøre en ekstra indsats for børn og unge.

- Mange børn og unge mistrives i uddannelsessystemet, blandt andet fordi forældrene blander sig for meget i valget af uddannelse og presser børnene for hårdt, mener Jon A. Jørgensen. Som far har han også selv oplevet at falde i den grøft , hvor han har forsøgt at presse egne ambitioner ned over datterens valg af uddannelse. - Og det har jeg da også fået verbale tæsk for af både konen og datteren, erkender han. Foto: Morten Stricker

- Indsatsen er godt givet ud. Man kan jo ikke måle det, men jeg tror på, at vi har reddet mange børn og unge fra at komme ud i noget skidt, og det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med så mange dedikerede mennesker på SSP-området, siger den nu forhenværende SSP-mand, der kan se tilbage på indsatser som for eksempel Trygt Natteliv, Narkoen ud af byen, Familie med hjerte, Sommer i Trekanten og projekter med fritidsjob, brandkadetter og ATV'er i Ulfborg.


Indsatsen er godt givet ud. Man kan jo ikke måle det, men jeg tror på, at vi har reddet mange børn og unge fra at komme ud i noget skidt, og det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med så mange dedikerede mennesker på SSP-området

Jon Anders Jørgensen, tidligere SSP-koordinator.


Men lad os begynde med begyndelsen, der fandt sted for 65 år siden i en lille landsby uden for Slagelse, hvor Jon voksede op som den ældste i en søskendeflok på fire.

Faderen knoklede 16 timer i døgnet som husmand og konditor, mens moderen var hjemmegående og klarede alt det inden for hjemmets fire vægge.

Mere om Jon A. Jørgensen

Jon A. Jørgensen er uddannet pædagog på seminariet i Ikast i 1982.

Han har arbejdet på Jættehøj Børne- og Ungdomscenter i Trekanten i Holstebro som sportsmedarbejder i fire år.

Derefter seks år på Struer Skole- og Behandlingshjem.

Det blev til 11 år som leder af Børne- og Ungdomscentret Krudthuset i Aulum, inden han søgte og fik jobbet som SSP-koordinator i 2003.

I 2013 tog han en diplom-uddannelse i kriminologi.

Han er gift med Karen, som han har kendt siden 1973, da parret mødtes på Rønde Høj- og Efterskole.

Parret har datteren Julie på 34 år, der også er pædagog. Hun bor på Nørrebro sammen med sin mand og lille Bjørk på to et halvt år.

Musik er den altoverskyggende fritidsinteresse. Parret har kun gået glip af ganske få udgaver af Tønder Festivalen, og det var også på folkemusikfestivalen, at parret i 2010 fejrede deres sølvbryllup.

I en tidlig alder lærte Jon at luge roer, rive gårdsplads, muge ud ved grisene og at deltage i høstarbejdet. Og da han blev ældre, kørte han med aviser og fik også fritidsjob på en planteskole.

- Min kone siger, at den opdragelse har bevirket, at jeg har svært ved at sidde stille og hygge mig. Der skal arbejdes, og der skal ske noget, fortalte Jon i den afskedstale, han holdt for sine kolleger og samarbejdspartnere.

Annonce

Ud med skovlen

Skolen kørte han træt i. Så træt at han droppede ud af realskolen. Inden da havde han fundet ud af, at det var pædagog, han ville være. I anden real var han nemlig i erhvervspraktik i den lokale børnehave, og her var det, at hans erhvervsvalg blev besluttet.

Unge Jon kom i forpraktik i børnehaven, men forældrene insisterede på, at han fik sine skolepapirerne i orden, og han tog derfor 10. klasse på Rønde Høj-og Efterskole.

Året var 1973, da han på skolen mødte Karen, som han har dannet par med siden.

- Vi har en tendens til at gå efter at være perfekte, men det perfekte findes ikke, og hvis man stræber efter perfektion, går man ned, lyder en af Jon A. Jørgensens livsfilosofier. Foto: Morten Stricker

Han skuffede endnu en gang sine forældre, da han valgte at følge kærligheden til Skjern, hvor Karen boede. I det vestjyske gik han om mandagen på det, der dengang hed socialkontoret, og tirsdag morgen klokken syv skulle han stille på arbejde på et vejhold sammen med nogle ældre og hårdføre gutter.

- De væddede om, hvor lang tid jeg ville holde til jobbet, mindes Jon, der takket være sin opvækst godt vidste, hvordan man holdt på en skovl.

Det blev til et år ved vejvæsenet og derefter tre år på et kommunalt værksted og brandstation.

Annonce

Ingen kedsomhed

Normalt tager det tre år at blive uddannet pædagog, men Jon var fire år om at tage uddannelsen som fritidspædagog.

- Jeg måtte holde orlov undervejs, fordi begge mine forældre døde med halvandet års mellemrum. Ingen af dem blev over 50 år, fortæller Jon, der var henholdsvis 24 og 25 år, da han mistede først sin mor og siden sin far.

Kursen blev sat mod Holstebro, da Karen også besluttede sig for at læse til pædagog. Inden SSP-jobbet arbejdede han i Jættehøj Børne- og Ungdomscenter, på Struer Skole- og Behandlingshjem og som leder af et børne- og ungdomscenter i Aulum.

Men nu er der sat punktum for 45 år på arbejdsmarkedet.

Og nu vil Jon A. Jørgensen bruge tid på at involvere sig i mere i lokalsamfundet Nr. Felding, hvor han og familien har boet i alle årene, til at være frivillig i ATV-klubben i Ulfborg - og til selv at køre på de firehjulede motorcykler, - mere tid til barnebarnet på Nørrebro, der snart sammen med sin mor og far flytter til Ebeltoft og dermed kommer tættere på - og mere tid til koncerter, rejser, bøger , hus og have.

- Jeg kommer ikke til at kede mig lover, Jon A. Jørgensen, der altså ikke længere er SSP-Jon.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Adnan maler gerne byen rød

Annonce