Annonce
Holstebro Onsdag

Haveselskab fejrer jubilæum med bustur

I 75 år har Haveselskabet Måbjerg Kreds eksisteret. Det fejrer selskabet med en bustur søndag den 19. juli. Foto: Haveselskabet Måbjerg Kreds
Annonce

Måbjerg: Søndag den 19. juli skal Haveselskabet Måbjerg Kreds på bustur i forbindelse med fejringen af kredsens 75 års jubilæum.

Kredsen har valgt ikke at arrangere et decideret jubilæumsarrangement men i stedet gøre noget ekstra ud af de enkelte arrangementer. Og det sker ved at se tre haver, Hjerting Kirke og få en frokost undervejs.

Bussen kører til Ribe, hvor medlemmerne skal se "Skønager". Det er en stor landbohave, hvorfra der er udsigt over marsken. I haven er der over 250 forskellige roser, mens gårdhaven er omgivet af halvhøje murstensmure, som går igen flere steder.

Næste stop på turen bliver ved Hjerting Kirke, hvor sognepræst Kræn Christensen, der tidligere har været tilknyttet Naur-Sir Kirke, vil fortælle om kirken. Dernæst kører bussen efter frokost i Varde.

Bagefter vender bussen nordpå igen og stopper både foran haver i Tarm og Skjern.

Haveselskabet lover en tur med masser af oplevelser og havesnak.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce