Annonce
Holstebro Onsdag

Hjælp på vej til familier med rod i økonomien

Her ses nogle af de frivillige i den økonomiske rådgivning i Holstebro. - Der er stort engagement for at komme i gang, lyder det fra Dansk Folkehjælp, der står bag den frivillige, økonomiske rådgivning. Pressebillede
I samarbejde med Frivilligcenter Holstebro tilbyder Dansk Folkehjælp nu økonomisk rådgivning i Holstebro Kommune. 12 rådgivere står med fokus på udsatte borgere og familier på overførselsindkomst klar til at hjælpe borgere med ondt i økonomien.
Annonce

Holstebro: Rigtig mange danskere har svært ved at holde styr på økonomien. Ifølge RKIs årsrapport, som udkom i januar 2019, er over 200.000 personer registreret som dårlige betalere i RKI.

Derfor arbejder Dansk Folkehjælp på, at borgere med ondt i økonomien får adgang til gratis, uvildig og fortrolig økonomisk rådgivning drevet af frivillige. Dansk Folkehjælp, Frivilligcenter Holstebro og Holstebro Kommune håber på, at de 12 nye, frivillige økonomiske rådgivere kommer godt fra start, så flere økonomisk udsatte borgere og familier får hjælp til at få styr på deres økonomi.

Det skriver Dansk Folkehjælp i en pressemeddelelse.

Rådgiverne i Holstebro skal hjælpe borgere med en gennemgang af familiens økonomi, med at udarbejde et budget, hjælpe til dialog med kreditorer, rådgive om afdrag på gæld og give gode råd til besparelser.


Familier på overførselsindkomst har en stor risiko for at sidde fast i fattigdom, og såvel børn som forsørgere slås med afsavn som følge af gæld og fattigdom. Her er der ofte tale om familier, som ikke har andre alternativer til rådgivning end den, som frivillige kan tilbyde.

Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp.


Økonomisk Rådgivning er et tilbud til økonomisk udsatte familier på overførselsindkomst og udsatte borgere, som har mistet overblikket over deres egen privatøkonomi.

Annonce

En håndsrækning

- Familier på overførselsindkomst har en stor risiko for at sidde fast i fattigdom, og såvel børn som forsørgere slås med afsavn som følge af gæld og fattigdom. Her er der ofte tale om familier, som ikke har andre alternativer til rådgivning end den, som frivillige kan tilbyde, siger Klaus Nørlem, der er generalsekretær i Dansk Folkehjælp.

- Dansk Folkehjælp ønsker at give disse familier en håndsrækning således, at deres livssituation forbedres, og de genvinder kontrollen med egen privatøkonomi. Dansk Folkehjælp har gode erfaringer fra nu 24 kommuner landet over, fortsætter han.

Økonomisk Rådgivning kort fortalt

Dansk Folkehjælp har siden 2012 drevet Frivillig Økonomisk Rådgivning. Rådgivningstilbuddet sikrer, at økonomisk udsatte borgere og familier får et overblik over deres økonomiske udfordringer og hjælp til håndtering af økonomien i fremtiden.

Rådgiverne hjælper borgeren med en gennemgang af familiens økonomi og udarbejdelse af budget, oplysning om eventuelle muligheder for at lægge lån om, hjælp til dialog med kreditorer og rådgivning om eventuel gældssanering.

Siden lanceringen i 2012 har Dansk Folkehjælp hjulpet tusindvis af familier igennem et rådgivningsforløb, der typisk varer fire til otte måneder.

Tilbuddet findes i dag i 29 byer og 24 kommuner landet over.

Som borger bliver man tilknyttet en fast rådgiver, og rådgivningen aftales individuelt, da alle forløb er forskellige og kræver få eller flere samtaler.

Økonomisk Rådgivning foregår i Kultur og Frivillighuset, Nygade 22 i Holstebro og i Rådgivningscenter Montagen, Danmarksgade 24, Holstebro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Julemarked i Haderup aflyst

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce