Annonce
Holstebro Onsdag

Hjælpsomme holstebroere flokkes på nettet

Zara Keller (ø.tv.), Preben Holmgaard í Dali (n.tv.), Anders Dahlin Koefoed (i midten), Karoline Mathilde Christensen (ø.th.) og Emma Mose (n.th.) er alle med i den nyopstartede Facebookgruppe Corona Hjælp i Holstebro. Fælles for dem alle er, at de bare gerne vil hjælpe hvor de kan. Privatfotos
I en nyopstartet Facebook-gruppe flokkes folk nu om at tilbyde deres hjælp under corona-tiden.

Holstebro: Det vrimler med hjælpsomme brugere på Facebook-siden Hjælp til corona, som en lokal holstebroer for nyligt har taget initiativet til. Siden har på få dage - og i skrivende stund - fået 1334 medlemmer, og udgøres nu af flere borgere i Holstebro kommune, der stiller deres hjælp til rådighed med indkøb, medicinhentning og sågar tilbyder at gå ture med hunde.

En af de hjælpsomme er 53-årige Preben Holmgaard í Dali, der er bosat i Holstebro.

- Jeg vil gerne hjælpe hvor jeg kan. Som tidligere stofmisbruger har jeg selv fået hjælp ti at komme ud af mit misbrug, og har da også været til belastning for samfundet. Det er jeg jo så også nu som førtidspensionist med slidgigt. Men så kan jeg hjælpe på den her måde og stadig gøre noget for samfundet, siger Preben Holm í Dali, der tilbyder både at hente medicin eller sågar hente tøj fra vaskeriet for andre.

Et andet sted i byen sidder 21-årige Emma Mose, der læser til socialrådgiver. Hun har ligeledes tilbudt at hente dagligvarer eller medicin.

- Det er jo dels på den opfordring som statsministeren kom med, at vi skal stå sammen og hjælpe hinanden. Og jeg er jo ung og frisk og kan godt forstå, hvis der er nogle ældre eller syge, der føler sig utrygge, så jeg er klar, hvis der er brug for det, siger hun.

I Vinderup bor 32-årige Zara Keller. Hun er sygemeldt med fibromyalgi, men lige nu er smerterne så udholdelige, at hun godt kan give en hjælpende hånd:

- Jeg kender godt selv det med at det kan være svært at få hjælp, og jeg kan godt passe et barn eller to, siger hun.

21-årige Karoline Mathilde Christensen, der ligeledes er på siden, er sosu-assistent-elev.

- Jeg synes at vi skal hjælpe hinanden. Og der kan jo være nogle i karantæne, som ikke kan handle eller lufte hund for eksempel. Og jeg skal alligevel sidde herhjemme og glo i 14 dage, fordi de har lukket min skole. Jeg har da læst nogle kapitler i mine fagbøger, men ellers render jeg jo bare og laver ingenting, og så kan jeg jo ligeså godt hjælpe hvor jeg kan, siger hun.

Ligesom mange af de andre, der har tilbudt at hjælpe, er hun ikke selv så bange for at få virusset:

- Jeg tager det meget stille og roligt. Jeg tror ikke det vil ramme mig mere end en almindelig virus som influenza - det er mere det med risikoen for at smitte nogen. Men jeg tager jo mine forholdsregler med hygiejne og afstand, så det skal nok gå, siger hun.

Et fællesskab

38-årige Anders Dahlin Koefoed, der har oprettet Facebookgruppen, forklarer, at han har oprettet den for blandt andet at give folk mulighed for at finde et fællesskab - når nu ikke man kan mødes i ligeså høj grad mere - og hvor det er legitimt at spørge om hjælp:

- Jeg har brugt en del af min studietid på at læse om hvordan følelser smitter i store grupper i sådanne situationer her og hvordan frygt smitter, forklarer Anders Dahlin Koefoed, der arbejder i Psykiatrifonden og som er uddannet i pædagogisk psykologi.

- Så jeg har jo også lavet det for at imødegå den her angst og frygt, der er lige nu, siger han.

Annonce

Instinktet

Men hvad er det så for nogle mekanismer, der går i gang, når hjælpen strømmer ind?

Michael Bang Pedersen er professor i statskundskab på Aarhus Universitet, og har tidligere beskræftiget sig med, hvad der sker med det danske samfund under en krise - herunder Muhammed-krisen og Krudttønden.

- Det her viser præcist, hvordan folk i et samfund som det danske optræder. Ofte har man måske en frygt for borgernes panik. Men den her situation med corona viser, at vi godt kan have tillid til borgerne. For mange udviser solidaritet og viser, at de vil hjælpe, siger han.

Dykker man spadestikket dybere i, hvorfor så mange stiller sig klar med en hjælpende hånd, skal svaret ifølge professoren findes i det faktum, at mennesket er et socialt dyr, der har fortid som jægere og samlere, og som har nogle ret indgroede instinkter i sig, når en fælles trussel opstår.

- Der sættes noget i gang i os, der siger at fællesskabet er vigtigt. Nogle processer er rent biologiske - man sikrer sig selv ved at signalere, at man er en god samarbejdspartner. Man “køber” sig hjælp til når lykken vender. Vi hjælper for at blive hjulpet. Men det jo er en del af vores instinktive natur - ikke en kold kalkulering, vi sidder og laver, siger han.

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Tredje generation af kartoffelavlere: Pasta og ris er jeg helst fri for

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Pas din egen tallerken

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Vicki Berlin: Vi tager det bedste af det bedste med til Nørre Vosborg

Holstebro Onsdag

Badehotel-stjerne optræder i Skave

Holstebro Onsdag

Mød prisvindende forfatter på biblioteket

Holstebro Onsdag

Koordinator jubler over kommende foredrag: - Aldrig har jeg mødt et menneske med så stort et gåpåmod og livsglæde

Holstebro Onsdag

Kommende konfirmander fortæller om deres kirke

Holstebro Onsdag

Kommuneplan vedtaget efter stort engagement fra borgere

Holstebro Onsdag

Menighed og forening inviterer til kulturmøder

Holstebro Onsdag

Valgdebat om det gode børne- og ungdomsliv

Holstebro Onsdag

Russiske professorer giver koncert på Nørre Vosborg

Holstebro Onsdag

En inspiration til at søge oprigtig kærlighed

Holstebro Onsdag

Konditor: Lav dejen nu og få gudegode honninghjerter til jul

Holstebro Onsdag

Børnebilletter, loppemarked og krybdyr i center

Holstebro Onsdag

Præst og direktør holder foredrag om ny hospitalskirke

Holstebro Onsdag

Erling elsker en sport, som færre og færre dyrker: - Jeg holder på, at alle stress-ramte burde prøve det her

Holstebro Onsdag

Svend Åge mødte sine gamle soldaterkammerater med komiker i spidsen og TV-hold i ryggen: - Det var vildt sjovt

Holstebro Onsdag

Bestseller som teater i Musikteatret

Holstebro Onsdag

Slut efterårsferien af med en teaterkoncert

Holstebro Onsdag

Nanna stiller op til byrådsvalget: Hun vil ikke miste retten til at brokke sig

Holstebro Onsdag

- Et efterskoleophold er en gave, man giver til sine børn

Holstebro Onsdag

Selvfølgelig skal jeg stemme - men på hvem?

Holstebro Onsdag

77-årig blomsterkunstner pynter hele herregården selv

Annonce