Annonce
Holstebro Onsdag

Hold fri, når du holder ferie

Denne uges klumme er skrevet af Ninna Pirchert, der er redaktør for Holstebro Onsdag. Foto: Johan Gadegaard.

Jeg er jo nødt til at indrømme, at jeg selv gør det.

Tjekker min arbejdsmail, når jeg holder ferie.

Også selv om jeg har sat et autosvar på, der fortæller, at jeg ikke er at træffe på redaktionen og først er tilbage på min pind den og den dato.

Annonce

Jeg svarer også på den arbejds-sms, der tikker ind på min mobiltelefon.

Men det burde jeg måske ikke.

- Kør bil, når du kører bil, hedder der slogan, der skal dæmme op for uopmærksomhed i trafikken, og i kølvandet på det kunne vi jo lancere et andet og lignende slogan:

- Hold fri, når du holder ferie.

Når jeg vælger at tjekke min mail i ferien, er det, fordi jeg bilder mig ind, at det faktisk er afstressende at få set, hvad der ligger i indbakken og få ryddet op i de mange digitale beskeder, der tikker ind.

På den måde slipper jeg for at møde ind til en uoverskuelig lang mailingliste.

Og så behøver jeg heller ikke og gå rundt og bruge hjernekapacitet på at gruble over, om der ligger "en bombe" og snerrer ad mig, når jeg vender tilbage til mit skrivebord - et problem, som måske har vokset sig større af at ligge der i den lange liste af ubesvarede mails og vente.

Men selv om det kun tager et par minutter at svare på en sms, et telefonopkald eller en mail, så tager det klart længere tid at få det ud af hovedet igen.


Kør bil, når du kører bil, hedder der slogan, der skal dæmme op for uopmærksomhed i trafikken, og i kølvandet på det kunne vi jo lancere et andet og lignende slogan: Hold fri, når du holder ferie.


Din hjerne har faktisk godt af en pause for job-spekulationerne, og din krop og sjæl fortjener, at du trækker stikket, så du næsten glemmer, hvor du er ansat, mens du holder din velfortjente ferie.

Og for mig er det noget nær en dødssynd at forstyrre den kollega - eller chefen for den sags skyld, - der er gået på ferie, medmindre himmel og hav står i ét, og man derfor er nødt til at gøre en undtagelse fra reglen.

Psykologer, stresscoach og andre kloge fagfolk er enige om, at det er vigtigt at få slappet af i ferien. Hvordan man så bedst gør det, er jo op til den enkelte.

Der er dem, der har det bedst med helt at klippe navlestrengen til arbejdslivet i de tre ugers sommerferie, hvis man ellers er så heldig at kunne få lov til at holde så lang en sammenhægende ferie. Og så er der os andre kontrolfreaks, der gerne lige vil holde forbindelsen og tjekke, hvad der sker.

En god idé er det nok for de fleste at afstemme forventningerne med arbejdspladsen.

- Nu går jeg på ferie, og jeg tjekker ikke mine mails, før jeg er tilbage, kunne afskedshilsenen jo lyde, og så ved chefen og kollegerne besked.

Hvis man får lov til at stresse af og hvile ud i ferien, er bonussen jo, at man vender frisk og udhvilet tilbage på jobbet.

Og man er tilbage på arbejdpladsen har man pligt til ikke at være sur over at have en brugt ferie til salg, men til at gå i gang med arbejdet med ny energi og klar til at afløse de kolleger, der har knoklet, mens man selv har holdt fri, og nu trænger til ferie.

Hvor meget arbejdslivet fylder i tilværelsen er jo forskelligt fra person til person, men selv den mest arbejdsivrige, engagerede og  job-dedicerede person har jo brug for at lade energibarometeret og finde ud af, at livet rummer andet og mere end lige netop arbejdet.

Og det er også sundt for de fleste at finde ud af, at det er de færreste af os, der er uundværlige på jobbet - heller ikke i ferien.

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

I efterårsferien kan børn komme på madskole

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Manden bag Odin Teatret hyldes på sin fødselsdag

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Ejnar fra Ulfborg er landets bedste til at lave honning

Holstebro Onsdag

Han har en, to ... og snart tre spisesteder i byen

Holstebro Onsdag

Røde Kors-butikkens café er åbnet igen

Holstebro Onsdag

Svanerne er byttet ud med pingviner

Holstebro Onsdag

Fire guldmedaljer til unge karatekæmpere

Holstebro Onsdag

Forældre spiller en stor rolle for deres børns læselyst

Holstebro Onsdag

På jagt efter kærligheden - med en kameramand på slæb

Holstebro Onsdag

Han er blevet sin egen chef som fjerde generation i det gamle familiehus

Holstebro Onsdag

Gågadebutik flytter ind i 'Det Gule Hus'

Holstebro Onsdag

Livet fejres med musik og sang i kirke

Holstebro Onsdag

I Ulfborg og Vemb bliver litteraturen leveret lige til døren

Holstebro Onsdag

Lufthavn skal igen have flere penge: Vi gør det for erhvervslivet

Holstebro Onsdag

Udlært i juni - åbner egen salon i september

Holstebro Onsdag

Patrick går bogstaveligt talt forrest i kampen mod ensomhed

Holstebro Onsdag

Flere boliger i Vestjylland sælges som turbosalg

Holstebro Onsdag

På tur for at høre om kartoffelmel

Holstebro Onsdag

Penge til klasseværelser, hvorfra man kan fiske i Storåen

Holstebro Onsdag

Efter ni år i klubben slog han direktørens gamle rekord

Holstebro Onsdag

Efter halvandet års ventetid: Endelig kan Big Bio vise den nye Bond-film

Holstebro Onsdag

Valgmenighedspræst: Fra Grundtvig til Mads Langer

Holstebro Onsdag

Regionens mål er, at 75 procent af ambulancerne er fremme inden for ti minutter: I Vinderup er tallet 11,5

Annonce