Annonce
Holstebro Onsdag

Holstebro: 36 projekter fik støtte fra Vestforsynings Initiativpulje

36 personer, projekter og foreninger har fået støtte af Vestforsynings Initiativpulje. Pressebillede
Annonce

Holstebro: Vestforsynings Initiativpulje har hidtil støttet flere end 300 lokale projekter og initiativer - og for nylig fik yderligere 36 så støtte.

Støtten er gået til forskellige personer, projekter og foreninger og en bred vifte af forskellige initiativer inden for kultur, idræt, uddannelse og fællesskaber.

Blandt modtagerne er motocrosskøreren Marcus Bommer og bueskytten Kirstine Danstrup Andersen.

Marcus Bommer fra Holstebro kører motocross for Holstebro Motocross Club, og er én af de bedste i sin klasse i Danmark.

Pengene fra Initiativpuljen er blandt andet brugt til specialtræning, coaching og optimering af motoren på hans maskine.

Annonce

Støtte og initiativpris

Kirstine Danstrup Andersen er udtaget til bruttolandsholdet i bueskydning med recurve bue og træner 11 gange om ugen.

Kirstine har sat kursen mod OL i Tokyo i 2020.

Hun har netop været på et tre ugers ophold hos en supertræner i Korea. Hun har tidligere fået støtte fra Vestforsynings Initiativpulje. Denne gang søgte hun tilskud til træning i Korea.

Ud over pengene fra Initiativpuljen blev Kirstine tildelt Vestforsynings Initiativpris på 25.000 kroner, der belønner en forening/klub eller person, som har gjort en helt særlig indsats i årets løb.

Vestforsyning modtager ansøgninger til Initiativpuljen hele året. To gange om året bliver ansøgningerne samlet og vurderet af en ekstern bedømmelseskomité af lokale eksperter inden for kultur, idræt, uddannelse og erhverv. Der uddeles årligt 500.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Nordens Lund blev indviet

Annonce