Annonce
Holstebro Onsdag

Holstebro får alligevel et klovneløb

Et glimt fra Klovneløbet i Holstebro sidste år, der blev afviklet i lystanlægget. Årets udgave foregår i Vestre Plantage. Arkivfoto: Lars Rask Vendelbjerg
Annonce

Holstebro: Gennem flere år har der været klovneløb i Lystanlægget i Holstebro til støtte for Danske Hospitalsklovne, og det var også planlagt til 18. juni i år. Men på grund af corona-pandemien blev løbet - i lighed med en hel række andre løb - aflyst.

Nu bliver der alligevel en form for klovneløb i Holstebro. Skovmotionisterne arrangerer søndag 20. september den lokale udgave af Margueritløbet, der på landsplan koordineres af DGI. Og klubben har bestemt, at hele årets overskud skal tilfalde Hospitalsklovnene.

- Vi har en god økonomi i klubben og vil hellere støtte et godt formål end at putte penge i klubkassen. Det kan måske også få flere til at motionere, siger John Svendsen, formand for Skovmotionisterne.

Marguerit- og klovneløb søndag 20. september

Margueritløbet 2020 foregår i Vestre Plantage, fortræningspladsen, Harrestrupvej 12 C, med start søndag 20. september mellem klokken 10 og 12. Der kan vælges ruter på tre og fem kilometer. Frit tempo.

Deltagelse koster 40 kroner for børn og 60 kroner for voksne. Tilmelding på Facebook/ Skovmotionisterne.

Alle deltagere modtager startnummer, medalje og klovnenæse.

Hele overskuddet doneres til Danske Hospitalsklovne

Jette Gregersen, der er lokal indpisker i Klovneløbet og har gjort det til en hjertesag at støtte Danske Hospitalsklovne, er meget begejstret for initiativet.

- Vi var meget kede at af måtte aflyse årets klovneløb. Derfor er det fantastisk, at vi får denne opbakning fra Skovmotionisterne, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Frokostjazz på Tobaksfabrikken

Annonce