Annonce
Holstebro Onsdag

Holstebro Festuge 2021 er aflyst

Allerede nu aflyses Holstebro Festuge 2021. Arkivfoto
Nordisk Teaterlaboratorium-Odin Teatret vil i stedet forsøge at lave nogle af de planlagte aktiviteter som mindre, enkeltstående arrangementer.
Annonce

Holstebro: Holstebro Festuge 2021 er blevet aflyst allerede nu på grund af den usikre situation med Covid-19 - også på lidt længere sigt - skriver teatret i en pressemeddelelse.

Bestyrelsen for Nordisk Teaterlaboratorium-Odin Teatret har i samråd med Kultur- og Fritidsudvalget i Holstebro Kommune taget beslutningen.


Det er både ansvarligt og fornuftigt i den usikre situation, som corona-pandemien har skabt. Ikke desto mindre har vore borgere brug for at få oplevelser.

Lene Dybdal, formand for Kultur- og Fritidsudvalget


Den 11. Holstebro Festuge, ”Generationer – transformationer”, skulle have fundet sted i juni 2021.

Vurderingen er, at det er bedre og mest sikkert at skabe klarhed allerede nu. Derfor vil Nordisk Teaterlaboratorium-Odin Teatret sammen med Holstebro Kunstmuseum, Holstebro Musikskole, Balletskolen, Dansk Talentakademi, Nr. Vosborg, Operaen i Midten og Slagteriet foreslå, at nogle af de planlagte aktiviteter måske alligevel kan finde sted som mindre, enkeltstående arrangementer.

Der bliver der snarest holdt et møde om for alle interesserede om at flytte planlagte festugeaktiviteter eller -arrangementer.

Annonce

Det er ansvarligt

- Vi anerkender fuldstændig den beslutning, bestyrelsen for Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret har truffet. Det er både ansvarligt og fornuftigt i den usikre situation, som corona-pandemien har skabt. Ikke desto mindre har vore borgere brug for at få oplevelser. Derfor er det glædeligt, at Nordisk Teaterlaboratorium-Odin Teatret og festuge-aktører vil afsøge mulighederne for at lave nogle af de planlagte aktiviteter som mindre, enkeltstående arrangementer, siger formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Lene Dybdal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Julemarked i Haderup aflyst

Annonce