Annonce
Holstebro Onsdag

Holstebro klar med plan for de næste mange års byudvikling

Et glimt fra fra overrækkelsen af Byens Plan onsdag den 17. juni, hvor Annemette Færch, der er formand for Holstebro Udvikling, overrakte Byens Plan til borgmester H.C. Østerby (S), som også er næstformand i Holstebro Udvikling. PR-foto
Byens Plan er nu klar, og onsdag blev planen overrakt til Holstebros borgmester. Den samlede udviklingsplan for Holstebro midtby vil komme til at kunne ses og mærkes i byen de næste mange år.
Annonce

Holstebro: Team Vandkunsten, der vandt arkitektkonkurrencen om at udvikle konkrete byudviklingsprojekter, har nu afleveret en færdig udviklingsplan for Holstebro midtby til Holstebro Udvikling.

Byens Plan bliver den kaldt.

- Ambitionen var at få en visionær og robust plan for, hvordan Holstebro midtby skal udvikle sig de næste mange år. Det er lykkedes til fulde. Med planen i hånden og mod til at gennemføre den så har Holstebro alle muligheder for at blive en endnu mere levende og spændende by - en væsentlig vækstmotor for Nordvestjylland, siger bestyrelsesformand for Holstebro Udvikling, Annemette Færch, i en pressemeddelelse.

Holstebro Udvikling er etableret i fællesskab mellem Holstebro Kommune og Færchfonden for at sikre en samlet plan for udvikling af Holstebro midtby og efterfølgende at tiltrække investorer til konkrete byudviklingsprojekter.

Forud for den færdige plan er gået mere end et år med arkitektkonkurrence, involvering af borgere, foreninger og en lang række andre aktører. Der kom 1000 idéer på bordet fra de lokale, som arkitekterne har taget med i deres arbejde med at skabe Byens Plan.

- Forslagene i Byens Plan vil sætte synlige og vigtige fodspor i Holstebro i generationer. Og hele vores set up med Holstebro Udvikling har vist sig succesfuldt. Det giver en bred involvering og dermed et stort håndslag på, at vi står sammen om at videreudvikle vores by. Et forpligtende privat og kommunalt samarbejde som dette er virkeligt stærkt, siger borgmester H.C. Østerby (S), der også er næstformand i Holstebro Udvikling.

Annonce

Planen i korte træk

Den 70.000 kvadratmeter store sygehusgrund placeret centralt i midtbyen spiller en central rolle i Byens Plan.

Ambitionen er, at planen skal binde Holstebro bedre sammen, og den indeholder seks strategier. De handler om at give plads til flere beboere, styrke byens natur, skabe en mere levende bymidte, bruge kulturen som dynamo for byens udvikling og styrke forbindelserne på tværs af byen.

Mere om byens plan

Færchfonden og Holstebro Kommune stiftede i 2018 Holstebro Udvikling P/S, som er et selvstændigt partnerselskab.

Selskabet skal udarbejde en samlet plan for udviklingen af midtbyen, herunder blandt andet Enghaven, slagterigrunden og den 70.000 kvadratmeter store sygehusgrund.

Selskabet skal også efterfølgende tiltrække investorer til konkrete byudviklingsprojekter.

19 arkitektteams har budt ind på opgaven, og tre var i finalen. Team Vandkunsten København vandt.

Derudover er der indsamlet 1000 forslag til byens udvikling fra borgere, erhvervsliv og andre lokale aktører.

Byens Plan blev præsenteret og afleveret onsdag den 17. juni.

Annonce

De næste skridt

Holstebro Kommune skal nu behandle planen og prioritere indsatsen. Byens Plan har forslag til kickstart-projekter - blandt andet etablering af Enghave Pladsen og  Plant 1000 træer.

Der er mange mindre og større forslag, som kan medvirke til at tænke en ny og bedre sammenhæng ind i byen, hedder det i pressemeddelelsen.

Illustration fra sygehusgrunden i Holstebro, hvor et af forslagene fra Team Vandkunsten handler om at bibeholde sengetårnet i udviklingen af den store grund til en ny bydel i Holstebro. Illustration: Team Vandkunsten

- Som noget af det første skal der udarbejdes en detaljeret plan for sygehusgrunden, som snart er klar til en helt ny anvendelse, og som har stor betydning for at binde byen samme og skabe mere byliv. I Holstebro Udvikling glæder vi os til at hjælpe kommunen med at færdiggøre planen for grunden, siger Jesper Larsen, der er direktør for Holstebro Udvikling.


I mange år har Holstebro være kendt som byen, hvor kulturen gør en forskel. Vi har nu også skabt en særlig kultur for byudvikling, og den vil vi gerne bygge videre på.

Jesper Larsen, direktør for Holstebro Udvikling.


Involvering af byen er langt fra slut ved afleveringen af Byens Plan.

- Vi bevæger os nu fra de overordnede rammer for udvikling af byen til det konkrete arbejde i de forskellige områder i byen, og dialogen fortsætter. I mange år har Holstebro være kendt som byen, hvor kulturen gør en forskel. Vi har nu også skabt en særlig kultur for byudvikling, og den vil vi gerne bygge videre på, tilføjer Jesper Larsen.


Du kan læse mere om Byens Plan på:

holstebroudvikling.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce