Annonce
Holstebro Onsdag

Holstebro var med fra begyndelsen

Skonnert ”Harald” af Holstebro blev portrætteret af den belgiske skibsportrætmaler A. de Clerk, da skibet efter at have leveret islandske fisk til katolikkerne anløb Antwerpen på returen til Danmark. Maleri i Holstebro Museum gengivet i søfartsbogen. Foto: Fra bogen
”Struers Søfartsbog – Skibe . Skippere. Skæbner” hedder den nye bog, der nu er på gaden. Bogen er skrevet af den tidligere museumsleder Benny Boysen.
Annonce

Struer/Holstebro: Struer har for længst mistet sin status som aktiv søfartsby, men dengang det hele begyndte, var købmændene og ikke mindst jernstøberen i Holstebro en aktiv partner.

Jernstøber Leonhard Tang var storforbruger af kul til sin virksomhed og besluttede sig for at købe sit eget skib til at hente kul i England. Han fik dog sådan smag på skibsfart, at han solgte jernstøberiet og oprettede egentlig rederivirksomhed med adresse i København.

Historien fremgår af Benny Boysens nye bog: ”Struers Søfartsbog – Skibe . Skippere. Skæbner”, som i den kommende weekend blandt andet sælges på Ausumgaards julemarked. Her vil forfatterens bog præsenteres sammen med de mange lækkerier og nyheder, som også vises på markedet.

”Struers Søfartsbog” er resultatet af mange års efterforskning og interviews med folk, der var med, dengang søfarten virkelig betød noget for limfjordsbyen, og et byråd kunne sætte et anker i byvåbenet for at markere sammenhængen mellem by og fjord.

Det var materiale, som Benny Boysen indhentede i de år, hvor han var leder af museet i Struer. Det er i samme by, han nu driver sit eget Museum Sea Art, som specielt forsker i danske og internationale skibsportrætmalere.

Det er lidt af et paradoks, at Struer i nutiden er hjemsted for den største skibstonnage nogen sinde, men det hænger blandt andet sammen med, at store foretagende som for eksempel JD-Contractor i Holstebro har valgt at lade en stor del af sin flåde have hjemsted i byen. Så selv om det er på en anden måde, så er Holstebro fortsat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Nordens Lund blev indviet

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Jazztrio spiller i Subhuset

Annonce