Annonce
Holstebro Onsdag

Holstebros Odin Teater repræsenterer Danmark i Seoul

Odin Teatret er i øjeblikket i Asien for at vise en række forestillinger. Pressebillede
Odin Teatret er inviteret til den internationale teaterfestival, Seoul Performing Arts Festival 2019, i anledning af 60-året for oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem Sydkorea og Danmark.
Annonce

Holstebro: Det sydkoreanske teaterpublikum har allerede et temmelig godt kendskab til Odin Teatret. Dels har teatret tidligere besøgt landet og vist forestillinger, og dels har teatrets leder, Eugenio Barba, flere gange holdt forelæsninger på Seoul National University.

Måske var det derfor, at pressekonferencen der var sat til at vare en halv time forleden næsten blev væltet over ende af interesserede og i stedet kom til at vare mere end to timer.

På pressekonferencen blev Odin Teatrets forestilling, "Det kroniske liv", præsenteret.

Den nyvalgte direktør for Odin Teatret/Nordisk Teaterlaboratorium, Per Kap Bech Jensen, er også med.

Han inviterer hver morgen byens kuratorer og kulturproducenter på en morgengåtur for at tale om teatrets fremtidige samarbejder i Sydkorea. Heriblandt også professor Dongil Lee, som har været executive producer for opfinderen af videokunsten Nam June Paiks videoinstallationer i Seoul.

I Seoul har Lee fungeret som Odin Teatrets sydkoreanske producent og har også sørget for, at der er kommet et samarbejde i stand med det vigtigste, internationale kunst- og kulturcenter i Sydkorea, The Asia Culture Center i Gwangju.

Indtil den 10. oktober er Eugenio Barba, Per Kap Bech Jensen og skuespillerne til stede med workshops, en byttehandel med lokalsamfund fra området og andre kulturelle udvekslinger.

Efter forestillingerne og alle aktiviteterne i Sydkorea drager teatret videre i Asien for først at deltage i den internationale, kinesiske Wuhzen Theatre Festival med sin seneste ensembleforestilling, "Træet", fra den 25. til den 27. oktober.

Fra Wuhzen tager skuespillere og instruktør til Hong Kong for at opføre forestillinger fra den 31. oktober til den 3. november på The World Cultures Festival.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce