Annonce
Holstebro Onsdag

Hvad du ønsker, skal du få

Denne uges klummeskribent er den tidligere journalist, Anton Dalgård. Foto: Johan Gadegaard.

Fik du, hvad du ønskede? Det gjorde jeg. Det får jeg næsten altid, hvis jeg altså ønsker mig noget.

Jeg var stolt som en landsholdsfarvet hanekylling, da jeg som otte-årig fik min første knaldrøde HHK-håndboldtrøje i julegave. Og hvide sokker og et par hvide shorts, der fuldendte spilledragten. Jeg kan stadig - her godt 60 år senere - trække duften af det nye klædestof frem fra et sted deroppe i næseborene. Stolt var jeg endnu mere, da jeg troppede op i mit nye skrud til en drengekamp mod Overlund på hjemmebanen i Juniorhallen.

Det var nyttegaver, men de skabte øjne så store og strålende, som den flotteste glaskugle på juletræet. Den, der hvert år blev løftet ud af den særlige kasse med beskyttende nissevat og meget forsigtigt blev hængt op på en gren i et ekstra stærkt stykke sytråd. Og så snart træet begyndte at drysse, blev kuglen pillet ned igen og anbragt lige så forsigtigt i sikkerhed i vatdynen.

Annonce

Men hvad med børnene i dag? Får de nyttegaver? Bløde pakker med gaver, som forældre og bedsteforældre synes, børnene har brug for, men som ikke står på ønskelisterne? Eller er de - som mange voksne forfalder til at mene - smaskforkælede og betragter dyrt elektronik og mærkevarer som en selvfølge? Hvad så, hvis de gør… det kan jo ikke være anderledes. Gaveræset sætter rekord fra år til år. De fleste har det sådan, at hvis der er noget, vi gerne vil have eller står og mangler, så køber vi det. Alligevel rulles der hvert år mere gavepapir ud end året før.

Men hvad med børnene i dag? Får de nyttegaver? Bløde pakker med gaver, som forældre og bedsteforældre synes, børnene har brug for, men som ikke står på ønskelisterne? Eller er de - som mange voksne forfalder til at mene - smaskforkælede og betragter dyrt elektronik og mærkevarer som en selvfølge?

Og juleaften - midt i afsløringerne - er der en Onkel Anders, der ikke kan nære sig. Han kigger ud over dyngerne, mens han nulrer sit nyt slips og endnu et par Sylvester-spraglede strømper. Og så mumler han den gamle kending: "Sådan var det ikke, da jeg var dreng."

Nej, Onkel Anders. Men da du var dreng, var der også en Onkel Anders. Og hans muligheder dengang var heller ikke nær så gode, som dine er i dag. Intet er, som det var, for nogen af os. Overfloden kan have en uheldig virkning på en af de stærke dyder - taknemmeligheden. Når juletræets stueetage er forsvundet under pakkemylderet, og der er 20 gaver til hvert barn, er det umuligt at udvise ligeligt fordelt begejstring. Men det skal ikke bebrejdes børnene. De er som os andre sagesløse ofre i reklamens univers og det omsiggribende indtog af amerikanske traditioner, der burde proppes ind i en tønde til fastelavn og slås til staver. Og i dag har mange børn det sikkert sådan, at en kort takke-sms er mere end rigeligt. Der sidst i 50erne og op igennem 60erne var man noget nemmere at dupere. Gaverne blev påskønnet mere, fordi de ikke var en selvfølge. Et ønske om en ishockeystav, der var fabrikslavet, betød ikke nødvendigvis, at man fik den i julegave. Selv ikke i mit tilfælde, hvor det var kutyme at slå to gaver sammen til én, fordi jeg har fødselsdag den 29. december.

"Du får lige for lidt ekstra, så gælder det for begge dele."

Den bemærkning har slukket julelyset i mine øjne adskillige gange og sikkert også i mange andres hen over årene.

Men sør’me - den var der. Ishockeystaven. En julegave, der økonomisk egentlig lå helt derude, hvor drømme ikke kan nå og slet ikke gå i opfyldelse. Indtil da, havde jeg spillet med en ishockeystav, der var flikket sammen af fire stykker træ. Et stykke til skaftet, et stykke til hovedet og to stykker til at banke fast på tværs af hovedet og skaftet. Så var der hold på det målsøgende våben. Og så ellers ned på Møllesøen i Holstebros lystanlæg. Altså i den lille del, der var hurtig til at fryse til is og ikke så dyb, at der var druknefare. To trøjer som målstænger i hver ende og så ellers i gang med at skøjte rundt på glatte underlag og forsøge at score på en vaklende målmand.

Og hvad så i år. Jo, jeg fik, hvad jeg ønskede mig. Eller var det en anden, der ønskede det for mig? Svært at huske her flere dage efter, men det er i hvert fald noget, der kan vaskes, og som skal erstatte noget, der var slidt op. Giveren har måske haft følgende hyggevits i tankerne:

"Du kender godt det der med, at man har en strømpe med hul i. Og lige meget, hvordan man vender og drejer strømpen, så smutter der en tå ud igennem hullet. Sådan et par underbukser har jeg…"

Annonce
Holstebro Onsdag

Murerfirma skiftede strategi: Omsætningen blev fordoblet

Annonce
Holstebro Onsdag

Langt flere videokonsultationerhospitalerne: - Mange patienter har taget utroligt positivt imod det

Annonce
Holstebro Onsdag

Masser af aktiviteterSlagteriet i foråret

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Sognepræst fortæller om Astrid Lindgrens verden

Holstebro Onsdag

Aftale mellem lærerforening og kommune gøres permanent

Holstebro Onsdag

Saxofonkvartet fejrer jubilæum med koncert på musikskolen

Holstebro Onsdag

Klassisk ballet, gys og kærlighedprogrammet

Holstebro Onsdag

Så mange unge flytter hjem til barndomskommunen

Holstebro Onsdag

Lotte vil hjælpe dem, der ikke er der, hvor de gerne vil være i livet

Holstebro Onsdag

Mads må vente et halvt år: Godt at have noget at glæde sig til

Holstebro Onsdag

Så er der atter fortællinger i Det Gamle Rådhus

Annonce