Annonce
Holstebro Onsdag

Hvad har vi lært af corona-krisen?

I disse dage bliver sat gang i en evaluering af håndteringen af coronakrisen. Evalueringen involverer borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere i Holstebro Kommune som her på rådhuset. Foto: Holstebro Kommune
Holstebro Kommune er sammen med borgere og partnere i gang med at samle de hidtidige erfaringer fra krisehåndteringen.
Annonce

Holstebro: Holstebro Kommune har stået i en altoverskyggende sundhedskrise. På kort tid og under et stort pres blev organisationen ændret. Hvilken læring trækker Holstebro Kommune ud af sundhedskrisen, som kan bruges fremadrettet i organisationen? Hvordan fastholder Holstebro Kommune et højt kvalitetsniveau samtidig med, at hastighed og pres påvirker organisationen?

Spørgsmål som disse håber Holstebro Kommune at kunne få svar på, når der i disse dage bliver sat gang i en evaluering, der involverer borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere i Holstebro Kommune. Den værdifulde viden om, hvordan organisationen, borgere og samarbejdspartnere har oplevet den særlige tid, skal omsættes til nogle anbefalinger om, hvordan Holstebro Kommune kan yde en bedre velfærd i en ny dagligdag og dermed være godt gearet til fremtiden.

Annonce

Stejl læringskurve

- Vi har på de to måneder fået etableret en stabil hverdag i den nye corona-virkelighed. Læringskurven har været stejl, og jeg tror ikke, at vi har toppet endnu. Derfor går vi i gang med en evaluering af forløbet, så vi kan tage ved lære af både det gode og det vanskelige, vi har oplevet i corona-perioden, siger kommunaldirektør Lars Møller i en pressemeddelelse.

Evalueringsmetoderne inkluderer fokusgruppeinterview til ledere og politikerne, spørgeskemaer til medarbejderne og telefoninterview til borgere, virksomheder, samarbejdsparter med videre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Nordens Lund blev indviet

Annonce