Annonce
Holstebro Onsdag

Hvad skal der ske med Storåen?

Peter Offersen er initiativtager til Storå Ålaug, der har stiftende generalforsamling torsdag den 9. januar. Foto: Morten Stricker
Torsdag den 9. januar er der stiftende generalforsamling i Storå Ålaug.
Annonce

Holstebro: Torsdag den 9. januar er der indkaldt til stiftende generalforsamling i et nyt ålaug i Holstebro, Storå Ålaug.

Initiativtageren er Peter Offersen, der bor nabo til Storåen. Han ønsker med ålauget at give borgerne et talerør overfor kommunen, så de i højere høres i forhold til Storåens fremtid.

- Vi har sat kontingentet på 200 kroner for at få flest mulige borgere med, siger Peter Offersen og understreger, at ålauget ikke er tænkt som en lukket klub for ejendomsbesiddere i midtbyen, hvis eneste sigte er at sikre deres værdier mod fremtidige oversvømmelser.

Ålauget skal også beskæftige sig med, hvordan Storåens turistmæssige og rekreative værdi kan øges.

- Det her er ikke mit eller midtbyens projekt. Det er Holstebro-borgernes projekt. Blandt andet ligger der 225 husstande ude i Vængerne med en dejlig å med slyngninger. Det kunne da være interessant, hvis de gik med og var med til præge åen derude. Også landmændene vil vi gerne have repræsenteret, siger Peter Offersen.

Den stiftende generalforsamling holdes på Gæstgivergården Phønix i Holstebro torsdag aften. Der vil være fire indlæg ved henholdsvis Peter Offersen, biolog Flemming Kofoed, planterådgiver Jens Hejselbæk og Flemming Marker.

- Hvor mange medlemmer håber I på at få?

- Der var én, der sagde, at der gerne skulle komme 50, men det kunne da være lækkert, om vi kunne få 200 medlemmer indenfor kort tid, siger Peter Offersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Jagten på kalken

Holstebro Onsdag

Idrætsrådet holder årsmøde

Annonce