Annonce
Holstebro Onsdag

Hver gang et stykke tøj går til genbrug, sendes fire andre til forbrænding

Analysen viser også, at borgerne i Region Midtjylland køber årligt mere end 50 stykker tøj. I gennemsnit bruges tøjet i cirka tre år, fremgår det. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix
En ny analyse af tekstilstrømmene i Region Midtjylland viser, at der forbruges knap 20.000 ton tekstiler om året, og over halvdelen af dem går direkte til forbrænding efter brug.
Annonce

Region Midtjylland: Det er første gang, nogen har forsøgt at kortlægge hvilke tekstiler vi køber i Region Midtjylland, og hvad der sker med dem efter brug. Det kaldes for materialestrømme.

Strømmene, som regionen har undersøgt, viser et stort tøjforbrug med kort levetid i vores tøjskabe.


Vores tøj er i høj grad lavet af blandede tekstilprodukter, der er vanskelige at genanvende. Og vores forbrug sætter et enormt CO2-aftryk.

Rolf Johnsen, kontorchef


Det fremgår af en pressemeddelelse.

- I Danmark har vi en ny affaldsbekendtgørelse og en ensrettet affaldsindsamling på vej, og tekstiler er en af de affaldsfraktioner, vi skal sortere først. Derfor har vi brug for at denne analyse, så vi får et reelt billede af, hvor vi kan og bør sætte ind, siger Rolf Johnsen, der er kontorchef for klima, ressourcer og grøn omstilling i Region Midtjylland.

- Herefter skal vi i fællesskab med andre finde ud af hvordan. Vores tøj er i høj grad lavet af blandede tekstilprodukter, der er vanskelige at genanvende. Og vores forbrug sætter et enormt CO2-aftryk, fortsætter han.

Annonce

Tre anbefalinger

Analysen viser, at en gennemsnitsborger i regionen køber flere end 50 stykker nyt tøj hvert år. Den viser også, at regionens borgere brænder fire gange så meget tøj og tekstil af, som de sender til genbrug.

Umiddelbart peger analysen på tre indsatser, man kan fokusere på.

Det handler om at købe færre stykker tøj og andre tekstilprodukter og om at udvide det danske marked for brugt tøj.

Den sidste anbefaling går ud på, at den offentlige sektor kan gå forrest med eksempelvis at sætte standarder for tekstilers "renhed" og genanvendelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce