Annonce
Holstebro Onsdag

Hvorfor jeg ville være ejendomsmægler?: Det er sådan et sexet erhverv

32-årige Marco Sjørvad Jakobsen har fået sin drengedrøm opfyldt. Han lever nemlig af at sælge boliger, og han er netop begyndt i et nyt job hos Estate Boligbørsen, der har til huse ved Brotorvet midt i Holstebro. Foto: Morten Stricker
Lige siden han gik i 10. klasse, har målet for Marco Sjørvad Jakobsen være at få et job i ejendomsmæglerbranchen - nu er han nået i mål.

Holstebro: For nogle ligge valget af erhverv fast i familiegenerne. Andre kommer først på rette job-hylde efter flere forsøg, og for atter andre er det noget, der har ligget klart fra de helt unge år.

Lige siden Marco Sjørvad Jakobsen  gik i 10. klasse, har han vidst, at han ville være ejendomsmægler, og det var det mål, han sigtede efter.

- Hvorfor jeg gerne ville være ejendomsmægler? Det er sådan et sexet erhverv - en hurtig branche med dyre huse og pænt tøj på jobbet, siger Marco Sjørvad Jakobsen med smil i stemmen.

Annonce

I dag er han 32 år og har nået sit mål.

Torsdag den 1. juli var første dag på det nye job med salg og vurdering i ejendomsmæglerfirmaet Estate Boligbørsen, der holder til i kælderen på hjørnet af Grønsgade midt i Holstebro.

Efter arbejdstid skal han på skolebænken, og om halvandet års tid skulle eksamen gerne være i hus, så han kan skrive ejendomsmægler på visitkortet.

Solgte forældrenes hus

Marco er født og vokset op i Tvis. Sammen med familien flyttede han som 14-årig til villaen på Lægårdvej 9, og for ham var det lige som en cirkel, der sluttede, da det for nylig var ham, der fik lov til at sælge huset fra ungdomstiden for sine forældre.

- Der har været holdt mange fester i den kælder, husker Marco, der til trods for sin unge alder har fem års brancheerfaring.

Inden ansættelsen hos Estate var ansat hos Danbolig i Holstebro.

De første skridt på vej mod titlen som ejendomsmægler tog han hos LokalBolig Glostrup, hvor han tilbragte sit trainee-forløb, der er en slags forpraktik.

At det lige var i københavnerforstaden, han valgte som praktiksted, hang sammen med den praktiske foranstaltning, at det var her, en bekendt kunne skaffe ham en plads.

Til spørgsmålet om, hvad der er forskellen på at sælge huse i Holstebro og i Glostrup - og i Vallensbæk, Brøndby og Albertslund, som mæglerforretningen også dækker - har han et meget kort svar.

- Prisen.

I postnummer 7500 ligger kvadratmeterprisen på boliger omkring 11.000 kroner - i Brøndby på cirka 29.000 kroner.

Annonce

Rekordlave liggedage

Om boligmarkedet i Holstebro kan han konstatere, at det lige som i det meste af landet har oplevet kronede dage under coronakrisen, der har ramt andre erhverv hårdt på pengepungen.

- Det er svært at følge med, når liggedagene er rekordlave, og det store dilemma er at få nok nye huse ind, fortalte Marco Sjørvad Jakobsen på sit første arbejdsdag, hvor han fra dag ét var i fuld gang og ude for at kigge på ejendomme.

- Det er lige på og hårdt fra første dag på jobbet, og sådan vil jeg også gerne have det, lød det fra sælgeren.


Det er lige på og hårdt fra første dag på jobbet, og sådan vil jeg også gerne have det.

Marco Sjørvad Jakobsen, nyansat sælger hos Estate


Privat er han gift med Louise, der driver isenkræmmerbutikken Kop & Kande i Østergade i Holstebro, og i hjemmet er der nok at se til med de tre drenge; Walter på seks år, som Louise har fra et tidligere forhold, Oliver på to år og Sander på et år.

Familien boede i parcelhus på i Halgaard, men da der kom to børn hurtigt efter hinanden, blev der brug for en større bolig, og derfor blev huset solgt og et nyt købt lige i nærheden på adressen Under Linden.

Der er mange billeder af huse, der er sat til salg på væggen bag ved Marco Sjørvad Jakobsen, men faktisk er en af de helt store udfordringer i ejendomsmæglerbranchen lige nu at få nye huse ind i butikken. Foto: Morten Stricker

Det fede ved at arbejde som ejendomsmægler er for Marco den fleksibilitet, der ligger i jobbet, selv om det ikke passer godt til at være småbørnsfamilie.

- Det kan godt være noget af en logistisk opgave at få aften- og weekendarbejde til at passe sammen med en kone, der er selvstændig. Heldigvis har vi både bedste- og oldeforældre tæt på, siger Marco Sjørvad Jakobsen og tilføjer:

- Det med at arbejde i weekenderne og om aftenen hører jo bare med til jobbet - ellers har man jo heller ikke noget at tage fat på mandag morgen.

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Sundhed? - Det handler om balancen af maden på tallerkenen

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

I Anoucks parcelhushave kan alle blomsterne spises

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Du er selv en dyr pige

Holstebro Onsdag

Dag 10 efter mystisk kro-brand: Flere borgere har henvendt sig til politiet med tip

Holstebro Onsdag

Det skal i fremtiden være slut med vandkaos i byen

Holstebro Onsdag

Hold fri, når du holder ferie

Holstebro Onsdag

Helena og Trine skal gøre Holstebro stolte ved OL

Holstebro Onsdag

Stor interesse for den nye festival på Restaurant JA

Holstebro Onsdag

Denne gang skal anlægget fyldes med tilskuere

Holstebro Onsdag

Her foregår genoptræningen på golfbanen

Holstebro Onsdag

Grænsehandel: Så meget skal du spare, før turen er tjent hjem

Holstebro Onsdag

Mandens forklarings-gen

Holstebro Onsdag

Hjemme hos fitnessinstruktøren serveres der både asiatiske retter og mormormad

Holstebro Onsdag

Hvorfor jeg ville være ejendomsmægler?: Det er sådan et sexet erhverv

Holstebro Onsdag

Indsatsleder om brand på Borbjerg Mølle Kro: - Bliv væk og lad os arbejde

Holstebro Onsdag

Efter et år med pandemi og ny direktør: Gråkjær er blevet markant bedre til at tjene penge på sine byggerier

Holstebro Onsdag

Havekreds uden bestyrelse: Kom ud af busken

Holstebro Onsdag

På tur rundt til syv bordeller i det vestjyske: En rystende dag

Holstebro Onsdag

Kaster håndklædet i ringen - kan ikke skaffe personale: Jensens Bøfhus lukker tre aftener om ugen

Holstebro Onsdag

Klub er ved at anlægge sin tredje udendørs padelbane

Holstebro Onsdag

En sommerlejr for familier, der har det svært

Holstebro Onsdag

Vægterne går aftenturen - men i en kortere periode

Holstebro Onsdag

Lukning af minkindustrien ser ud til at tage sølvmågen med i faldet

Annonce