Annonce
Holstebro Onsdag

Ikke det jeg kan, men den jeg er!

Denne uges klummeskribent er Vibeke Colstrup. Foto: Johan Gadegaard.

Denne seneste tid har det svirret i luften med glad latter, dytten og båtten - lyden af glade unge, som har afsluttet deres uddannelser. Synet af forskellige huer designet lige efter eget ønsket har prydet deres hoveder i gadebilledet.

En fryd for øjet og noget, som jeg i den grad forbinder med sommeren. Luften vibrerer nærmest af intens livsenergi, som er blevet holdt tilbage i al nervøsiteten om at klare eksamen og prøverne godt - at skulle være dygtig, og helst få 12!? Jeg synes, det er livsbekræftende at se deres glæde og al det mod og den energi, som stråler ud af dem, når de fejrer endt uddannelsesforløb.

Jeg har selv en student i huset.

Annonce

Jeg blev også selv student for mange år siden. Og jeg husker stadig glæden over afslutningen, alle festerne og usikkerheden om, hvad nu med livet. Jeg husker stadig de valg, jeg tog, og at jeg måtte vælge om.

Og at jeg har valgt om flere gange i mit liv, fordi jeg ikke vidste, hvad det var og indeholdt, før jeg stod i det.

Til min students dimission holdt skolens elevrådsformand den afsluttende tale fra eleverne. Omdrejningspunkt i talen var relationer, det er godt at være dygtigt og få et godt resultat, men de bånd, som bliver knyttet, er vigtigere. Det var det, som havde været meningsfuldt i de tre år på gymnasiet. Jeg kunne ikke være mere enig.

Efter min mening er der alt for meget fokus på at skabe en gruppe meget målrettede unge - og børn, fordi det begynder tidligt - allerede i syvende eller ottende klasse med målretning af, hvad vil du med dit liv.

Vidste du det, da du var 13-15 år?! Jeg gjorde ikke. Jeg havde drømme og forestillinger om fremtiden, men ingen fornemmelse for livet endnu. Livet var først lige ved at folde sig ud. Det lå lige der for fødderne, klar til at blive pakket ud.

Børn og unge føres ind på en vej, som vores samfund og vi som voksne mennesker er med til at lave.

Der bliver fokus på resultatet, og jeg synes mindre på mennesket. Nogle børn og unge er bygget til at passe ind i den skabelon med deres personlighed, mens andre børn og unge har en anden rytme i livet og brug for tid til at udvikle sig på en anden måde.

Jeg møder det i mit arbejde i terapien, at præstationskulturen præger de unge. Det præger dem til at tro, de skal være på en bestemt måde for at passe ind. Det kan skabe angst på den lange bane.


Efter min mening er der alt for meget fokus på at skabe en gruppe meget målrettede unge - og børn, fordi det begynder tidligt - allerede i syvende eller ottende klasse med målretning af, hvad vil du med dit liv. Vidste du det, da du var 13-15 år?! Jeg gjorde ikke.


Angst er en forsvarsmekanisme og kan være hensigtsmæssig, hvis vi som mennesker forstår at bruge den konstruktivt. Den vil fortælle os noget om os selv.

Præstationsangsten kan vise sig i mange sammenhænge, både hos elitesportsudøveren, den unge fyr, som har fået rejsningsproblemer, eller den unge pige, som et blevet angst i de sociale relationer, hvor hun ellers førhen var som en fisk i vandet, fordi hun har mistet troen på sig selv og sin egen formåen, efter hun har været for hårdt presset i et elite-dansemiljø.

Den fysiske reaktion foruden angst og seksuelle problemer kan for eksempel være en spiseforstyrrelse. Det kan have livslang indflydelse på det barn eller unge menneskes liv, hvordan det påvirkes, og hvordan vi som voksne mennesker, og samfundet formår at skabe støtte mentalt i den præstationskultur, vi har.

Efter min overbevisning kan begge dele lade sig gøre. Både at have fokus på mennesket og det at være “dygtig” og målrettet i livet.

Det kræver skarphed og særlig opmærksomhed fra os voksne, der bør have en erfaring og viden om livet og har prøvet en stor del af det. Hvad vil det sige at have fokus på mennesket, når jeg taler om det i den her sammenhæng?

I min optik skal vi give plads til at leve, gøre sig erfaringer, træffe beslutninger, som ikke var rigtige, give rummelighed med støtte til at udvikle sin personlighed. Hvordan udvikler vi vores personlighed?

Det sker gennem livet og de mennesker, vi møder. Den måde vi lærer at knytte bånd på til andre mennesker. Det lykkes ikke altid, så det bliver på en tryg måde at lave bånd til andre. Uanset hvordan vi lærer det, kan vi få en tro på os selv og få en viden om, at den måde, vi hver især har, den rigtige for os.

Den tro kan vi få, hvis vi bliver støttet til den som barn og ung. Jeg har nogle gange filosofiske samtaler i frokostpausen i kaffestuen med en af mine kolleger, som ligesom jeg er optaget af den eksistentielle tilgang til livet.

Og som min livskloge kollega siger at datteren altid har sagt; "du skal ikke holde af mig for det jeg kan, men for den jeg er!"

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Sundhed? - Det handler om balancen af maden på tallerkenen

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

I Anoucks parcelhushave kan alle blomsterne spises

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Du er selv en dyr pige

Holstebro Onsdag

Dag 10 efter mystisk kro-brand: Flere borgere har henvendt sig til politiet med tip

Holstebro Onsdag

Det skal i fremtiden være slut med vandkaos i byen

Holstebro Onsdag

Hold fri, når du holder ferie

Holstebro Onsdag

Helena og Trine skal gøre Holstebro stolte ved OL

Holstebro Onsdag

Stor interesse for den nye festival på Restaurant JA

Holstebro Onsdag

Denne gang skal anlægget fyldes med tilskuere

Holstebro Onsdag

Her foregår genoptræningen på golfbanen

Holstebro Onsdag

Grænsehandel: Så meget skal du spare, før turen er tjent hjem

Holstebro Onsdag

Mandens forklarings-gen

Holstebro Onsdag

Hjemme hos fitnessinstruktøren serveres der både asiatiske retter og mormormad

Holstebro Onsdag

Hvorfor jeg ville være ejendomsmægler?: Det er sådan et sexet erhverv

Holstebro Onsdag

Indsatsleder om brand på Borbjerg Mølle Kro: - Bliv væk og lad os arbejde

Holstebro Onsdag

Efter et år med pandemi og ny direktør: Gråkjær er blevet markant bedre til at tjene penge på sine byggerier

Holstebro Onsdag

Havekreds uden bestyrelse: Kom ud af busken

Holstebro Onsdag

På tur rundt til syv bordeller i det vestjyske: En rystende dag

Holstebro Onsdag

Kaster håndklædet i ringen - kan ikke skaffe personale: Jensens Bøfhus lukker tre aftener om ugen

Holstebro Onsdag

Klub er ved at anlægge sin tredje udendørs padelbane

Holstebro Onsdag

En sommerlejr for familier, der har det svært

Holstebro Onsdag

Vægterne går aftenturen - men i en kortere periode

Holstebro Onsdag

Lukning af minkindustrien ser ud til at tage sølvmågen med i faldet

Annonce