Holstebro: Bojesen Bilsyn åbnede den første afdeling i Silkeborg for ti år siden.
Efterfølgende er der kommet afdelinger til i Viborg, Skive, Kjellerup, Lind og Herning.
Og nu er turen kommet til Holstebro, hvor Bojesen Bilsyn netop er åbnet på Rasmus Færchs Vej.
- Vi har i længere tid haft kig på Holstebro for at finde det rigtige sted. Det er naturligt, at vi udvider med Holstebro. Vi har indrettet helt nye lokaler på Rasmus Færchs Vej, så vi kan klare både private køretøjer og tungere køretøjer, siger Per Bojesen.
Første åbningsdag var fredag den 1. marts, og det er indehaver Per Bojesen, der selv har vagten i Holstebro for at få det nye sted kørt godt i gang.
- Det er planen, at vi skal have en til to mand i Holstebro. Jeg forventer, at det kommer på plads i løbet af de første måneder, siger Per Bojesen, der ikke mindst forventer at få mange bilsyn af de tungere køretøjer.
Hos Bojesen Bilsyn er det også muligt at få ordnet nummerplader og foretaget omregistreringer. Det var Per Bojesens far, Ejvind, der startede virksomheden i 2005, da markedet for bilsyn blev liberaliseret.