Annonce
Holstebro Onsdag

Isenkræmmerkæde klar med nye tiltag for at sikre julehandlen

Prisgaranti og forlænget bytteservice er to af de initiativer, Imerco har iværksat for at opfordre folk til at købe julegaver i god tid. Foto: Ninna Pirchert
Hvordan sikrer man sine kunder en god og tryg oplevelse samtidig med, at man holder fast i årets største omsætning? For Imerco er svaret blandt andet prisgaranti, forlænget bytteservice, øget nethandel og ekstra juleassistance i butikkerne.
Annonce

Holstebro/Danmark: Årets travleste tid står for døren, og intet er, som det plejer. For Imerco, der er Danmarks største isenkramkæde, er fjerde kvartal uden sammenligning årets vigtigste:

Julehandelen og Black Friday er årets højdepunkt og genererer mere end 40 procent af omsætningen for Imerco, oplyser kæden i en pressemeddelelse.

- Den omsætning ønsker vi selvfølgelig ikke at miste, men vi er samtidig meget opmærksomme på ikke at gå på kompromis med kundernes og personalets sikkerhed, siger kædens administrerende direktør, Frederik Oluf Brønnum.

- Vores butikker skal være et trygt sted at handle, så der er naturligvis alle de nødvendige foranstaltninger i butikkerne, og så har vi - ud over vores 1500 faste medarbejdere - ansat over 350 ekstra medarbejdere som juleassistance i håb om, at vi kan hjælpe folk hurtigt og effektivt med deres juleshopping i butikken, forklarer han.

Imerco har desuden indført en række initiativer i håb om at få kunderne til at købe deres julegaver tidligere i år og generelt brede deres indkøb ud over en længere periode samt for alvor handle på alle platforme.

- Dels har vi lavet nogle tiltag, der opfordrer folk til at handle julegaverne i god tid, og så står vi selvfølgelig klar til at gribe den øgede nethandel, Covid-19 har båret med sig, lyder det fra Frederik Brønnum.

Annonce

En fast julepris

Prisgaranti og forlænget bytteservice er to af de initiativer, Imerco har iværksat for at opfordre folk til at købe julegaver i god tid.


Vi ønsker, at kunderne skal tænke, at der ikke er nogen grund til at vente. Hvis det alligevel ikke bliver billigere, og gaven fremdateres til juleaften, så er det bare om at få den i hus med det samme, mens der er god plads i butikkerne og ingen julestress.

Frederik Brønnum, administrerende direktør i Imerco


Alle varer mærket med "Julepris" bliver ikke billigere inden jul - heller ikke på Black Friday, - og alle varer, der sælges i både butikker og webshops, har siden den 1. oktober fået byttemærker med, så de kan byttes frem til den 24. marts 2021.

- Vi ønsker, at kunderne skal tænke, at der ikke er nogen grund til at vente. Hvis det alligevel ikke bliver billigere, og gaven fremdateres til juleaften, så er det bare om at få den i hus med det samme, mens der er god plads i butikkerne og ingen julestress, siger Frederik Brønnum.

Imercos håber, at den forlængede bytteservice vil mindske trængslen i butikkerne i de ellers travle dage lige efter juleaften, fordi folk har ekstra lang tid til at bytte.

I den seneste tid har Imerco oprustet på onlinesalget: Siden Covid-19s indtog i marts har onlinesalget været i vækst og ligger indeks 180 mod sidste år.

Frederik Brønnum fortæller, at den stigende fokus på en smidig og stabil håndtering af  onlinehandel både kommer virksomheden og kunderne til gode i den kommende periode.

- Vi forventer, at købsadfærden vil blive endnu mere digital, forklarer han.

Annonce

Ingen dagtilbud i år

Imercos fokus på flere handels-platforme betyder, at kunderne kan handle, hvor og når de vil, få leveret til døren, bestille hjem til nærmeste Imerco eller reservere varen hjemmefra, så den ligger klar til afhentning i butikken.

- Hvis kunderne vil blive hjemme i sofaen, er der alle muligheder for det, og hvis de helst vil ned i butikken, er det nemt at komme hurtigt ind og ud, hvis det er det, man trives bedst med, forsikrer Frederik Brønnum.

Mere om Imerco

Imerco er Danmarks og Skandinaviens største isenkramkæde med mere end 160 butikker fordelt over hele landet og en årlig butiks- og onlineomsætning inklusiv moms på cirka 1,75 milliarder kroner.

Imerco driver kundeklubben Imerco+ med over en million medlemmer.

Imerco blev etableret af isenkræmmere i 1928 og fyldte således 92 år i 2020.

Imerco blev i 2007 omdannet til en kapitalkæde.

I 2017 overtog Imerco detailkæden Inspiration.

Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding-koncernen.

I Holstebro har Imerco butik på adressen Store Torv 4 og Imerco Home på Nørregade 51.

Black Friday kommer også til at se anderledes ud, end den plejer for den danskejede virksomhed, der har Mikael Goldschmidt som ejer.

- Black Friday er blevet årets største handelsdag. I år peger alt på, at en stor del af den omsætning vil foregå online, så vi har investeret et stort millionbeløb i yderligere udvikling af vores weblager og har også ansat ekstra personale her, lyder det fra kæden.

Imerco har i år valgt at aflyse dagtilbud - altså tilbud, der kun gælder én dag, - så kunderne ikke stimler sammen i butikkerne. Opfordringen går på at fordele indkøbene ud over hele Black Week, som er ugen op til den 27. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Julemarked i Haderup aflyst

Annonce