Annonce
Holstebro Onsdag

Jagten er gået ind: Jæger lokker mårhunde med fiskepiller og ost

Thomas Salquist er en af de jægere, der gør livet surt for mårhundene. Her knæler han ved et bytte: En tæve på 8,4 kilo og en han på 6,2 kilo. De to mårhunde skød han på en foderplads ved Idom. Foto: Morten Stricker
48-årige Thomas Salquist har været jæger, siden han var 16 år. Han har skudt fasaner, harer og rådyr, men nu har han også rettet sigtekornet mod mårhunde i kampen for at udrydde eller begrænse den invasive art.
Annonce

Idom: Han har altid interesseret sig for naturen. Siden han var 16 år, har han gået på jagt. Både herhjemme og fire til fem gange om året går jagtturen til Tyskland for at skyde vildsvin, kronhjorte og rådyr  - men nu er der kommet endnu et dyr på listen over dem, han tager sigte mod med sin jagtriffel.

Nemlig mårhunden.

Og i modsætningen til de andre dyr og fugle skyder han mårhunde for at udrydde eller i det mindste begrænse deres udbredelse.

Mere om mårhunden

Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige naturtyper. Den foretrækker dog fugtige områder nær søer og åer, rørskov, samt fugtig skov med rig undervegetation.

Mårhunden danner par for livet, og han og hun opfostrer hvalpene i fællesskab. Mårhunde i Danmark får i gennemsnit 11 hvalpe om året.

Mårhunde er nataktive og er primært aktive i perioden fra klokken 20 til klokken fire om morgenen.

Mårhunden er et altædende rovdyr og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle.

Observationer af danske GPS-mærkede mårhunde viser, at de gerne bevæger sig i afstande på 75 kilometer til knap 200 kilometer over land.

De kan tilbagelægger relativt store afstande over vand. Mårhunde kan krydse fjorde, som er mere end en kilometer bred, og en mårhund har krydset Ringkøbing fjord, der er mere end ti kilometer bred.

Mårhunden er nemlig uønsket i naturen i Danmark - blandt andet fordi den udgør en trussel mod fugle og små pattedyr.

- Mårhunden bliver kønsmoden efter et år, og i gennemsnit får den 11 hvalpe. På den måde kan to mårhunde bliver til 200 på tre år, fortæller 48-årige Thomas Salquist, som har sat journalisten og fotografen stævne ved en af de foderpladser, han har etableret på sin fars eng ved Idom.

Thomas Salquist er den ene halvdel af Holstebro Jægerråds makkerpar, der står i spidsen for  indsatsen mod mårhunde i Holstebro-området. Og indsatsen bærer frugt:

Så er der serveret! Fiskepiller og ost graves ned i jorden som lokkemad. Thomas Salquist bærer handsker for ikke at give rovdyret fært af mennesker. Foto: Morten Stricker

I Holstebro Kommunes mårhundegruppe er der i år indrapporteret 185 mårhunde, der er blevet skudt, kørt ned eller fanget i fælder.

- På samme tidspunkt sidste år havde vi fået 129 mårhunde, så det siger jo noget om, at antallet af mårhunde stiger, siger Thomas, mens han finder jagtriflen med kikkertsigte frem fra den parkerede bil.

Annonce

- Men jeg var klar

På landsplan viser statistikken også en stigende tendens: Sidste år blev der nedlagt omkring 8000 mårhunde mod 4000 året før.

Thomas har de seneste to år skudt 12 mårhunde - ti herhjemme og to i Tyskland. De to seneste mårhunde fik Thomas ram på et par dage, før mødet med Holstebro Onsdag var aftalt. Mårhunde færdes ofte i par, og derfor sker det, at jægerne får ram på to på samme jagt. Til ære for fotografen har han ladet de to døde dyr ligge.

- Men de lugter ikke godt længere, advarer han.

Hvorfor er mårhunden uønsket?

Mårhunden udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden.

Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig, og at den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr.

Mårhunden er en god svømmer og kan derfor komme til områder, hvor ræve aldrig kommer.

Mårhunden kan også være bærer af rabies samt den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus. Bændelormen kan være dødelig for mennesker, men parasitten kan også sprede sig til hjemmehørende vildt.

Og jægerens statisk blev endnu bedre efter mødet med avisen:

Ved foderpladsen har han nemlig opsat et vildtkamera, og aftenen før mødet med avisen havde han modtaget billeder fra kameraet af mårhunde, der var blevet lokket til foderpladsen.

- Så jeg glæder mig som en lille dreng til i aften, når solen går ned, fortalte han, og næste morgen modtog redaktionen en sms om, at yderligere to mårhunde var blevet nedlagt.

- Skudt klokken 22.14. De kom fire timer tidligere end natten før, men jeg var klar, skrev jægeren efterfulgt af en smiley.

Så nu lyder statistikken altså på 14 nedlagte mårhunde.

Foreløbig altså.

For jagten fortsætter.

Mårhundens udbredelse

Mårhunden stammer fra Østasien.

Fra 1928 og særligt i årene fra 1948 til 55 udsatte man over 9000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har arten spredt sig til Tyskland, de nordlige dele af Østrig og Ungarn, nordpå til de Baltiske lande, hele Finland og de nordlige dele af Sverige og Norge.

I Danmark er mårhunden et invasivt dyr. Det betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur, men derimod er hentet hertil eller indvandret fra andre lande.

Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle.

I perioden fra 1995 til 2003 blev 25 mårhunde registreret. Siden da er antallet steget kraftigt, og ud fra beregninger vurderes bestanden på nuværende tidspunkt på omkring 2000 til 3000 individer.

Den bestand af mårhunde, der er etableret i Jylland, er formentlig efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fra fangenskab samt dyr, der er indvandret fra Tyskland.

Annonce

God ost fra Thiese

Fra bilen viser Thomas Salquist vej gennem højt græs og brændenælder, over bækken via en glat træbro til en lille lysning, hvor han har bygget et skydetårn. Her kan han også overnatte, hvis jagten trækker ud.

I en trækasse har han gemt foderet i lukkede plastbokse. Jægeren tager gummihandsker på for ikke at give de vilde dyr fært af mennesker, mens han skovler foderet op på et stor plastlåg som fad.

- Vi giver dem fiskepiller - sommetider også makrel fra dåse - og ost. De er helt vilde med ost. Det kan de slet ikke stå for, og det er skam god ost fra Thiese, fortæller Thomas, mens han skærer et par gode skiver af den ost, der måske kan kaldes Gamle Oles far - eller farfar.

Når Thomas Salquist går på mårhundejagt, har han ikke sin to jagthunde med. De voksne mårhunde skyder han med riffel, mens han har nedlagt hvalpe med jagtgevær. Foto: Morten Stricker

Lokkemaden graver han lidt ned i jorden med en spade på foderpladsen og lukker hullet til.

- Så kan de rigtigt hygge sig med det, og på den måde bliver de også på pladsen i længere tid, fortæller Thomas, der stort set hver dag tilser sine to foderpladser, fordi der også står fælder.

Vildtkameraet bliver først tændt, når mørket falder på, for mårhunden er primært et natdyr. Når han på sin mobiltelefon modtager billeder ved han, at det lille rovdyr efter al sandsynlighed kommer igen på nogenlunde samme tidspunkt næste aften eller nat.

Loven giver mulighed for at regulere mårhunde hele døgnet året rundt. Det er også lovligt at bruge lys - både fastmonteret på foderpladsen, men også med en lygte monteret på riflen eller haglbøssen. Thomas bruger en natkikkert med infrarødt lys. På den måde ser han som i dagslys om natten - bare i sort-hvid.

Den første, voksne mårhund, Thomas Salquist skød, har han fået udstoppet. På avisens opfordring var det udstoppede eksemplar med på mårhundejagten - hvis det nu ikke lykkedes at komme på nært hold af andre af de små rovdyr. Foto: Morten Stricker

Ifølge Thomas Salquist er jagten på rovdyret blevet meget nemmere, efter jægerne har fået tilladelse til at bruge natkikkert.

- Vi får ikke altid to mårhunde, men det er blevet betydeligt nemmere, efter vi har fået tilladelse til at bruge natkikkert. Siden jeg har fået natkikkert, har jeg fået dem begge hver gang - i alt tre par, fortæller jægeren, der også er blevet fri for at slæbe batteriet til lys rundt til nye foderpladser.

Han har i øvrigt også bygget et skydeskur på en trailer, så han kan transportere sit skydetårn rundt i området.

Annonce

Nej tak til pels

Thomas Salquist er vokset op ude på landet ved Idom, og bortset fra en afstikker som skovløber i Husby Klitplantage har han boet på egnen hele sit liv. Til daglig er han elektriker, og han bor et ejendomsmægler stenkast fra foderpladsen på Idom Åvej sammen med sin familie. Det vil nu sige, at børnene er blevet så store, at de nu er flyttet hjemmefra.

Sød ser den jo ud, men mårhunden hører ikke hjemme i den danske natur. Derfor må den jages døgnet rundt. Foto: Morten Stricker

Familien byggede nyt hus i 2012, og i det gamle hus, der lå på grunden, boede først datteren og senere sønnen. En uge efter, at sønnen havde pakket sine flyttekasser, rykkede Thomas ind i huset og indrettede en jagtstue med kronhjortegevir og udstoppede ræv og vildsvin.

Med til samlingen er også en udstoppet mårhund.


Det var den første voksne mårhund, jeg skød. Og den havde jeg lidt af en kamp med. Den snød mig flere gange og lod mig sove en hel nat på et liggeunderlag i bunden af tårnet, uden at den viste sig. Men anden nat fik jeg den.

Thomas Salquist, jæger - om den mårhund, han har fået udstoppet.


- Det var den første voksne mårhund, jeg skød. Og den havde jeg lidt af en kamp med. Den snød mig flere gange og lod mig sove en hel nat på et liggeunderlag i bunden af tårnet, uden at den viste sig. Men anden nat fik jeg den, fortæller Thomas.

Han synes, det er spændende at lægge den helt rigtige plan for mårhundejagten, der får det til at lykkes.

- Jeg gør det for at holde naturen fri for mårhunde, så fasanerne og de andre dyr kan få lov til at gå i fred, forklarer han.

Og jo, mårhundens pels kunne jo egentligt sagtens garves og bruges til at sy en pels af.

- Men fruen har frabedt sig en pels af mårhund, konstaterer jægeren fra Idom med et smil på læben.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Adnan maler gerne byen rød

Annonce