Annonce
Holstebro Onsdag

Jubilæumsbog fortæller om landbrugets udvikling

Fra højre ses formanden for Holstebro-Struer Landboforening, Kristian Gade, forfatter og historiker Søren Poulsen, museumsdirektør Ingeborg Svennevig og Alan Lunde, fra landboforeningen. Pressebillede
Sammen med De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune har Holstebro-Struer Landboforening udgivet bogen, ”Nordvestjysk landbrug gennem 250 år”.
Annonce

Holstebro/Struer: Holstebro-Struer Landboforening kan i år fejre sit 200 års jubilæum.

Ved tidligere jubilæer har landboforeningen udgivet jubilæumsbøger med beretning om foreningens virke gennem årene. Denne gang ønskede foreningen at udgive en bog, der fortæller om landbrugets udvikling og betydning for det omgivende samfund i de forgangne århundreder.

Landboforeningen har derfor sammen med De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune udgivet bogen, "Nordvestjysk landbrug gennem 250 år".

Det oplyser De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune og Holstebro-Struer Landboforening i en pressemeddelelse.

Bogens beskrivelse af landbruget i Nordvestjylland tager afsæt i 1700-tallets feudale landbrugssamfund og de gennemgribende reformer, som fandt sted i århundredets sidste årtier.


Nye dyrkningsmetoder og flere husdyr revolutionerede det nordvestjyske landbrug. I løbet af 1900-tallet blev husdyrproduktionen mere og mere koncentreret, og i dag er Nordvestjylland kendetegnet ved store husdyrbrug.

Landboforeningen og museerne om bogen


De vestjyske bønder erhvervede deres gårde til selveje. Selvejet betød, at flere jorde blev dyrket, og dyrkningen blev intensiveret. Det landskab, vi kender i dag, har forandret sig gevaldigt med dræning, engvanding, hedeopdyrkning, mergling og læplantning.

- Nye dyrkningsmetoder og flere husdyr revolutionerede det nordvestjyske landbrug. I løbet af 1900-tallet blev husdyrproduktionen mere og mere koncentreret, og i dag er Nordvestjylland kendetegnet ved store husdyrbrug, lyder det i pressemeddelelsen, der fortsætter:

- Udviklingen stopper aldrig, og siden 1950 er de store, industrielle landbrug rykket ind i det vestjyske kulturlandskab, omgivet af mange nedlagte landbrugsejendomme, som i dag er bosted for talrige familier, som har deres arbejde i byerne.

Annonce

Historiker som forfatter

Bogen slutter af med beskrivelser af en række af Holstebro-Strueregnens landbrug inden for de væsentligste produktionsgrene.

Landmændene, hvoraf to er formænd i landboorganisationerne, fortæller her også om nutidens udfordringer og styrker i dansk landbrug.

Bogens forfatter, Søren Poulsen, er historiker. Fra 1979 arbejdede han som museumsformidler på Hjerl Hede og fra 1985 til 2015 som museumsinspektør ved Herning Museum.

Nu arbejder han på Museum Midtjylland. Ved siden af har han været økologisk deltidslandmand på ejendommen, Vester Flyndergård, i Lemvig Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce