Annonce
Holstebro Onsdag

Jul med far, mor, otte børn, tre hunde og en enkelt kat

Alle de store børn har pligter og hjælper til med at vaske tøj, rydde op efter aftensmaden, smøre madpakker og tømme opvaskemaskinen. De små tvillinger er endnu ikke gamle nok til at give en hånd med, og det er Beate på syv år heller ikke. - Men Beate glæder sig til, at hun også får pligter, fortæller far Henrik, der på billedet har yngstemanden, Bjørn, på skulderen. Bagerst er det Benjamin, Bastian og Bella. I forreste række er det Balder, Buster, Beate og mor Anna med Bjørk på skødet. Familien er foreviget foran det juletræet, der er fremstillet af plast, og det er meget praktisk, for familien pynter nemlig op til jul allerede den 24. november.  Foto: Morten Stricker
Familien Bertelsen, der bor på Suensonsvej i Holstebro, fylder julen med familiehygge, og selv om børneflokken tæller otte børn fra 17 år og ned til tvillingerne på 16 måneder er der skam også både advents- og flere julegaver til alle.
Annonce

Holstebro: Benjamin, Bastian, Bella, Balder, Buster, Beate, Bjørn og Bjørk.

Nej, det er ikke bare navne under b, der er remset op fra navnebogen.

Det er navnene på en søskendeflok på otte, som bor sammen med deres forældre, Anna og Henrik, i det sandfarvede parcelhus på 170 kvadratmeter på Suensonsvej i Holstebro - med kun et badeværelse.

Og nej, det er ikke en sammenbragt familie.

Alle i den ti personer store familie hedder Bertelsen til efternavn.

Og lad os lige få styr på børneflokken:

Benjamin på 17 år er ældst og går på efterskole, Bastian er 15 år, Bella, familiens ældste pige, er 13 år, Balder er 12 år, Buster ni år, Beate syv år, og så er der et hop ned til tvillingerne, Bjørn og Bjørk på 16 måneder.

Og svaret på spørgsmålet om, hvorfor alle børnenes navne begynder med b, lyder fra forældrene.

- De første tre var tilfældigt, og da vi så ventede nummer fire, syntes vi, at det var synd for barnet, hvis det var det eneste, der ikke have et navn, der begyndte med b.

Annonce

Job med børn

- Jeg havde da aldrig troet, at vi skulle have så mange børn, konstaterer farmand, Henrik på 42 år, der arbejder som driftsleder i en svineproduktion ved Tim.

- Jeg har altid sagt, at jeg mindst ville have tre børn, tilføjer Anna på 40 år, der har født alle otte børn.

Anna arbejder som privat dagplejemor - og med jobbet får hun altså endnu flere børn i huset, men lige nu går hun hjemme og passer tvillingerne - og alle de andre børn, - efter at hendes barsel slap op, og hun tjener altså ingen løn for tiden.

- Jeg vil blive ved med at gå hjemme, indtil vores økonomi ikke kan klare det længere, siger Anna, der altså elsker børn og gerne selv vil have fornøjelsen af ungerne alle døgnets timer.

- Det er kun den ældste, Benjamin, der er blevet passet ude, og dengang havde jeg det så dårligt med, at andre voksne kunne sidde og hygge sig med ham, mens jeg var på arbejde, fortæller hun.

- Jeg kan bare godt lide at være sammen med børnene, og jeg hygger mig med dem, siger hun som svar på spørgsmålet om, hvorfor hun har fået flere børn end de fleste andre kvinder i Danmark.

- Jeg har heller ingen planer om, at tvillingerne skal i børnehave, men nu må vi se, siger Anna og rækker den ene af tvillinger over til familiens ældste datter, Bella, der tager imod lillesøster og sætter kurs mod badeværelset for at vaske den lille pige i ansigtet, efter at hun har forsøgt at slikke chokoladen af en småkage.

Annonce

Fortrød sterilisation

Da parret for syv år siden havde fået barn nummer seks, sagde parret stop, og Henrik blev steriliseret.

- Men vi fortrød, konstaterer Anna.

- Hvorfor? Det er bare en følelse, der er svær at forklare af, at vi gerne ville have flere børn, tilføjer hun.

Efter et forsøg på at genskabe forplantningsevnen endte med, at parret fik fertilitetshjælp og måtte gøre brug af donorsæd.

Og det var faktisk rimeligt hårdt for Anna at vente tvillingerne.

Graviditeten bød på kvalme, opkastninger, forhøjet blodtryk og de to små blev forløst ved et kejsersnit lidt før tid.

- Men jeg har altid ønsket mig at få tvillinger, slår Anna fast.

- Graviditeten var en var en hård tid, men man bliver belønnet så meget, når de kommer ud, mener moderen, der gerne tog en graviditet mere, hvis hun kunne få garanti for, at det var tvillinger, der kom ud af det.

Hen over et krus kaffe ved familiens spisebord, der er pyntet op med en stor juledekoration, fortæller Henrik med et smil om munden, om dengang familie fik besøg af svigerinden, der græd, fordi hun skule have tvillinger - Anna, der begyndte også at græde, men det var, fordi hun var ked af, at hun ikke havde udsigt til at få to børn på en gang.

Men ER det altså slut med at få flere børn.

Nu er Anna blevet steriliseret.

Annonce

Navn på kalenderlåge

Familien er glad for jul, og traditionen er at pynte op til jul inden den 24. november, der er mors fødselsdag.

- Vi har en tradition med, at nissepigen kommer på besøg med adventsgaver op til jul, siger Anna og fortæller, at det er små gaver til ti til 20 kroner, og tvillinger er glade for den pakke rosiner, de får af nissepigen.


Børn lærer at dele, når de er mange.

Anna Bertelsen, mor til otte børn


I løbet af julemåneden er familien sammen om at bage pebernødder og lave konfekt - det vil sige, Henrik står nu ikke forrest i køen til at lave julepynt og gå i køkkenet:

- Det er ikke den store sorg for mig, hvis de laver konfekt, mens jeg er på arbejde, siger han og konstaterer, at ungerne synes, det er hyggeligt med juleforberedelserne.

Og det synes mor også.

På en stolpe i stuen viser streger og tekster, hvor høje børnene var på bestemte datoer og årstal. Foto: Morten Stricker

Nedtællingen til juleaften har børnene styr på med hver sin chokolade-julekalender. Den dyre julekalender er der kun en af, og den er børnene fælles om. De får lov til at åbne og få det søde inden bag lågen hver sjette dag. Med et navn skrevet på lågen er der styr på, hvis tur det er.

- Børn lærer at dele, når de er mange, fortæller deres mor.

Bella, der er vendt tilbage til den kombinerede stue og spisestue med en renvasket lillesøster på armen, fortæller, at det bedste ved at have mange søskende er, at der altid sker noget i familien. Det værste for Bella, der går i 7. klasse på Sønderlandsskolen, er, hun aldrig er alene.

- Men det er jo ikke så meget anderledes end i så mange andre familier, mener storesøster.

Annonce

Polsk juleaften

Anna er født i Polen og kom til Danmark, da hun var fem år. Derfor holder den store familie dansk juleaften den 23. eller den 25. december med den traditionelle flæskesteg. Den 24. december holder familien nemlig polsk jul sammen med Annas mor og børnenes mormor, og juleaften byder på blandt andet svampesuppe, pirogger og gule ærter.

- Og så drikker vi en hjemmelavet saft af frugter, som egentligt smager forfærdeligt, griner Anna.

Tal om børnerige familier

Danmarks Statistik har tal på, hvor mange børn der er i den enkelte husstand - dog opgøres det højeste tal i en statistik som fem børn og derover:

Den 1. januar 2020 var der i hele landet 3794 familier med fem børn og derover.

I Holstebro Kommune var der den 1. januar 2020 45 familier med fem børn og derover.

Danmarks Statistik har ikke mulighed for at oplyse, hvor mange familier der har otte børn.

Det tætteste vi kommer på, er en statistik over børns (nul til 17-årige) familier, der er opgjort efter familietype, børnefamilietype, antal børn og tid:

I 2020 findes der 378 familier med syv eller flere børn i landet.

Af dem er de 164 familier forældre, der er registreret som ægtepar med forskelligt køn.

Familien har ikke tradition for at gå rundt om juletræet og synge julesalmer.

Det gør voksne og børn så til gengæld den 26. december, når der fejres jul sammen med Henriks familie. Det vil sige, Anna går ikke med i kredsen om træet. Hun kigger på og tager billeder, som hun lægger ud på Facebook, så også den polske del af familien kan følge med i børnenes udvikling.

En fast juletradition er det også at tage et billede af alle børn på een gang og lægge billedet ud på Facebook.

Gaver er der også til alle - faktisk plejer børnene at få fem gaver hver for nogenlunde samme beløb.

- Vi giver hvert barn gaver for mellem 500 og 1000 kroner. Anna og jeg giver også hinanden gaver, men der er små, for pengene er jo ved at være brugt, fortæller Henrik.

Annonce

Fyldt indkøbsvogn

Familien har omkring 8000 kroner tilbage, når alle faste udgifter er betalt. Selv om julen er dyr, så føler de voksne ikke, at de mangler penge i hverdagen. Charterrejser er der ikke råd til, men den store familie plejer at hygge sig med en tur til Jesperhus uden for sæsonen.

Det er mest Henrik, der køber ind til familie, der konsumerer fire liter mælk om dagen og store mængder havregryn, krydderboller rugbrød og pasta.

- Som mand får man stor ros fra andre kunder, når man er ude at handle med tre børn, fortæller Henrik med et stor smil - og han fortæller ikke altid, at han faktisk har endnu fem børn derhjemme.

I hjemmet er der flere end de ti munde at mætte.

- Jeg kan li' hunde lige så meget som børn, så man kan vist roligt sige, at vi er en børne- og dyrevenlig familie, fortæller Anna om de tre hunde og den enlig kat, som familien også tæller.

Interviewet med familien fandt sted, inden den delvise corona-nedlukning var en realitet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce