Annonce
Holstebro Onsdag

Julemarked på møllekroen

Lamaen er et af de mange dyr, børnene lørdag og søndag formiddag kan være med til at fodre i forbindelse med julemarkedet på Borbjerg Møllekro. Pressebillede
Annonce

Borbjerg: - Kom og hjælp med at fodre vores mange dyr: emuer, lamaer, geder, æsler, gæs, silkehøns og næsebjørne.

Lyder opfordringen fra Borbjerg Mølle Kro, der lørdag den 7. december og søndag den 8. december tager hul på et nyt initiativ med julemarked fra klokken 10 til 17.

Fodringen af dyrene sker klokken 11, men der er mange andre aktiviteter. Stalden oser af jul og marked. Her kan købes juletræer, dekorationer, julekranse, pileflet, smykker, brugskunst, nålefilt, hjemmestrik, tasker, punge, tørklæder, smykker, børnetøj, julekort, papirklip, honning, mjød, julesylte, hjemmelavet leverpostej, hjortespegepølse samt naturligvis alt i nisser og tilbehør.

Restauranten er naturlig også åben - både med buffet, menukort og søndagskagebord. - Så tag børnene, naboen eller vennerne med til en hyggelig dag og kombiner det gerne med en gåtur i de naturskønne omgivelser, lyder opfordringen fra møllekroen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Nordens Lund blev indviet

Annonce