Annonce
Holstebro Onsdag

Kø ved åbning af ny og større butik

Lidt før klokken otte fredag morgen var der en lang kø ude på gågaden foran Kop & Kande i Østergade. Fotos: Ninna Pirchert
Fredag morgen stod flere end 50 kunder i kø i Østergade i Holstebro inden åbningen af Kop & Kande, der har væltet muren ind til nabobutikken og er blevet dobbelt så stor.
Annonce

Holstebro: Normalt åbner forretningen først klokken 10.

Men fredag den 31. maj blev døren ind til Kop & Kande låst op allerede klokken 8. Anderledes fra hverdagen var det også, at der stod en lang kø med over 50 forventningsfulde kunder uden for på gågaden og ventede på at blive lukket ind.

Anledningen til den tidlige åbning og til de mange kunder i kø var, at Kop & Kande fredag slog døren op til en ny og større butik.

Far og datter, 51-årige Torben Sjørvad og 28-årige Louise Sjørvad Henriksen, der sammen driver butikken, havde nemlig besluttet sig for at vælte en mur ind til nabobutikken og lægge Skoringens butik til Kop & Kande i Østergade.

På åbningsdagen havde forretningen ekstra gode tilbud, og lidt før klokken otte gik personalet ud til kunderne i køen med chokolade, kage og juice som en lille morgenforfriskning. Med sig havde de også sedler, så de forreste i køen kunne få lige netop det tilbud, de var kommet efter. Og de fire, der står først i køen, gik efter en vase fra Royal Copenhagen, som var et af de ekstra gode åbningstilbud. - Alle har hjulpet til med at blive klar til åbningen. Vi blev færdige med det hele ved midnatstid, og så hyggede vi os lidt bagefter, fortalte Louise Sjørvad Henriksen, lige inden kunderne blev lukket ind i butikken. - Jeg synes, det er blevet rigtigt godt. Butikken har fået den rigtige størrelse og vi har fået mulighed for at give mere inspiration og for at give kunderne lidt ekstra, tilføjede Louise, der havde været både nervøs og spændt på, hvordan folk vil tage imod den nye og større forretning. Før rådede Kop & Kande over 220 kvadratmeter i de lejede lokaler. Efter sammenlægningen af de to butikker er pladsen fordoblet og er nu oppe på små 500 kvadratmeter samt lager i kælderen. Baggrunden for at udvide forretningen var blandt andet som en livsstilsbutik at kunne give mere inspiration og oplevelser til kunderne. Kop & Kande i Holstebro har ni ansatte.
I god ro og orden kom kunderne ind i den genåbnede forretning. Der var nemlig uddelt sedler på de åbningstilbud, kunderne gik efter.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Holstebro går efter guldet

Annonce