Annonce
Holstebro Onsdag

Kampagne skal få os til at sætte pris på vores by og handle lokalt

I 2018 var Holstebro udpeget til forsøgsby til kampagnen "Sæt pris på den by - køb lokalt". Det var den sammen med Assens, Hillerød og Hærvejsklyngen, der er et samarbejde mellem de fem sydjyske landsbyer, Hovborg, Lindknud, Gesten, Bække og Gjerndrup. Arkivfoto: Morten Stricker
Holstebro er sammen med 13 til 15 andre byer med i en kampagne, som der her under coronakrisen er mere brug for end nogensinde før.
Annonce

Holstebro: For to år siden var Holstebro sammen med tre andre byer pilot-by for kampagnen "Sæt pris på din by - køb lokalt", og nu skydes kampagnen i gang igen - i både Holstebro og andre byer.

- Hvis vi fortsat gerne vil have lokale butikker, er det nu, vi skal handle. Coronakrisen har nemlig også sat en tyk streg under butikskrisen. Derfor ser vi ekstra meget frem til at afholde årets "Sæt pris på din by – Køb lokalt"-dag. Der er mere end nogensinde før brug for, at vi hjælper hinanden med at bakke op om den lokale handel, lyder det i et infomationsbrev til de medvirkende butikker, og brevet fortsætter:

- En dag om året gør det ikke. Derfor sætter vi gang i en kampagne, der opfordrer til at købe lokalt her og nu. Kampagnen bliver både synlig i bybilledet og i mediebilledet. Nu skal vi nemlig have alle byens borgere tilbage i vores gader og butikker.

Kampagnen begynder den tirsdag den 26. maj, og den kulminerer med Køb lokalt-dagen.

- Vi sigter efter at afholde selve dagen den 5. september, men det er ikke afgjort endnu, siger Lars Winther.

Han er direktør for De Lokale Ugeaviser, der sammen med blandt andre MobilePay står bag kampagnen.

Lars Winther forklarer, at datoen afhænger af, om regeringen har ophævet forsamlingsforbud på det tidspunkt.

- Men vi håber, at det vil kunne ske i starten af september, siger han og tilføjer, at der i år er 14 til 16 byer med i kampagnen.

Lars Maarbjerg Thornvig, der er salgschef i mediehuset i Holstebro, anser også kampagnen for at være særdeles relevant netop nu.

- Rigtigt mange har været hjemsendt. Butikker, caféer, restauranter og oplevelsessteder har været lukket ned. Det har været med til at sætte fokus på, at ting, vi tager for givet, ikke nødvendigvis er det. Det er derfor vigtigt, at vi minder hinanden om, at vi hver især skal fortælle, hvad vi bidrager med, og hvorfor vi skal bruge de butikker, caféer, restauranter og oplevelsessteder, som vi "normalt" tager for givet, siger salgschefen i Jysk Fynske Medier.

- Så jeg håber, at rigtigt mange i de kommende måneder vil bidrage til at hylde Holstebro ved at sætte pris på din by og købe lokalt, tilføjer Lars Maarbjerg Thornvig.

Sæt pris på din by – Køb lokalt

Lørdag den 27. oktober 2018 blev der holdt "Køb lokalt"-dag fire steder i Danmark: Holstebro, Hillerød, Assens og Hærvejsklyngen.

I år er kampagnen bredt bredere ud. I år deltager 14 til 16 byer.
Køb lokalt-dagen holdes i begyndelsen af september - datoen er ikke fastlagt endnu.
Bag kampagnen står MobilePay, De Lokale Ugeaviser, De Samvirkende Købmænd, Landdistrikternes Fællesråd, Dansk Detail og KFI.
Kampagnen skal styrke bevidstheden om, at et mangfoldigt og bæredygtigt Danmark forudsætter lokale, fysiske butikker og lokalt betalende kunder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Nordens Lund blev indviet

Annonce