Annonce
Holstebro Onsdag

Kenneth holdt sin sygdom hemmelig

Kenneth Rosenberg har udfordringer i sit arbejdsliv. Dels er det svære tider for fotobranchen, men heldigvis har hans og makkerens firma, Photo Care, succes med at sælge billeder, rammer, fotoløsninger, pasfotos og portrætfotos. Den anden udfordring i arbejdslivet er den kroniske og fremadskridende sygdom, han er ramt af. Foto: Morten Stricker
54-årige Kenneth Rosenberg er i dag på fleksjob og arbejder kun tre timer om dagen i den foto-forretning, han ejer og driver sammen med sin kompagnon. Det er vigtigt for ham at bevare tilknytningen til forretningen og kollegerne, men han har også indset, at han er nødt til at tage hensyn til sig selv og sygdommen.
Annonce

Holstebro: Det er 17 år siden, at Kenneth Rosenberg fik dommen:

Diagnosen Parkinsons Sygdom.

Han var 37 år, gift, far til tvillingepiger på tre år og medejer af en fotoforretning.

Han delte sin viden om, at han var ramt af en alvorlig sygdom med den nærmeste familie og de nærmeste venner.

Men andre fik det ikke at vide.

Kenneth valgte at holde sygdommen og diagnosen hemmelig - en hemmelighed, han holdt på i otte år.

- For mig var det et nederlag, at jeg var blevet syg. Når man arbejder i en butik, er man en slags offentlig person, og det var ikke særligt fedt at skulle fortælle, at man fejler noget alvorligt. Så jeg holdt kortene tæt ind til kroppen, fortæller Kenneth Rosenberg, der i dag er 54 år.

Han gik altid med højre hånd i lommen for at skjule, at hånden rystede, men efterhånden blev det vanskeligere for ham at skjule sygdommen, fordi den - og hemmeligheden - fyldte mere og mere.

- Kollegerne var trætte af, at jeg sad og gemte mig på kontoret ude bagved, og så blev jeg nødt til at fortælle om sygdommen, og om at jeg havde dårlige dage, hvor jeg på grund af sygdommen virker sur og tvær, siger han og tilføjer:

- Det var en lettelse at komme ud med det.

Annonce

Lod i tombolaen

Da han fik diagnosen, blev han ked af det, nervøs og bange for, hvad der skulle ske i kølvandet på den kroniske lidelse.

Men han valgte at tage kampen op.

- Det lod, jeg nu en gang har trukket i tombolaen, må jeg lære at leve med, lyder hans livsfilosofi.

Mere om Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom er en af de almindeligste neurologiske sygdomme.

Cirka 8000 mennesker lever i Danmark med sygdommen.

Gennemsnitsalderen, når diagnosen stilles, er 61 år, men sygdommen optræder også hos yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne.

Parkinsons sygdom har symptomer som rysten, muskelstivhed og langsomme, træge bevægelser.

Symptomerne varierer meget fra person til person. De er afhængige af, hvor længe man har haft sygdommen, men kan også variere fra dag til dag.

Mennesker med Parkinson kan eksempelvis opleve, at de får problemer med at bevæge sig normalt, at ting går langsomt og trægt, og der er måske rystelser i arme eller ben og sommetider muskelkramper.

Parkinsons sygdom er en kronisk lidelse, der langsomt tiltager. Man mister flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin, og man får symptomer på dopaminmangel.

Man kan sige, at signalstoffet dopamin er en kemisk budbringer, som overfører budskaber fra en nervecelle til den næste. Dopamin er derved nødvendig for at få kroppen til at bevæge sig som ønsket.

Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men ved et optimalt behandlingsforløb kan langt de fleste personer forvente en høj grad af symptomdæmpning og et livsforløb, som ikke bliver kortere på grund af sygdommen.

Annonce

Bydreng i fotoforretning

Kenneth Rosenberg er født i Holstebro, men på grund af faderens arbejde i politiet flyttede familien til Ribe og Tønder, før Kenneth i 1990 valgte at flytte tilbage til fødebyen.

Han har altid interesseret sig for at fotografere, og den interesse førte til et fritidsjob som bydreng i en fotoforretning i Ribe. Da butikken søgte en lærling, var mester ikke i tvivl om, at Kenneth var et godt bud på til lærepladsen. Og det var Kenneth heller ikke.

- Det er det med at kunne fastfryse et menneske eller en begivenhed, jeg godt kan lide. Og så var det jo en helt fantastisk skabelsesproces, dengang man selv fremkaldte billederne, mener Kenneth, der på grund af sin rystende hænder ikke dyrker fotograferingen så meget mere, men han har altid et kamera klar til skud.

- Ingen dage er ens, siger Kenneth Rosenberg, der også er kognitivt ramt og har brug for hjernegymnastik for at kunne fungere i hverdagen. Foto: Morten Stricker

Han fortsatte med at arbejde i den sønderjyske fotoforretning i fire år, efter han var udlært. Men så syntes han også, at han trængte til luftforandring og vendte snuden "hjem" til Holstebro, hvor han fik job hos Foto Jensen.

Efter seks års ansættelse blev Kenneth og hans kollega, Michael Christiansen, i sommeren 1996 spurgt om, det var noget for dem at overtage forretningen.

Det var det, og over hals og hoved blev butikken overdraget til de to kolleger med nul kroner på lommen.

- Vi blev jo nærmest smidt ud i det, fortæller Kenneth.

Den digitale omvæltning, der skete i fotobranchen i de følgende år, gav udfordringer for makkerparret i butikken, der i dag hedder Photo Care og ligger på Brostræde.

- Det er stadig en god forretning, men det har da været sjovere, og vi må kæmpe lidt mere for det i dag, siger Kenneth.

Han fortæller, at det er lykkes at holde skindet på næsen, fordi de har haft en sund økonomi og altid har betalt kontant for nye investeringer som for eksempel fremkalderudstyr, fordi de hele tiden har tænkt nyt, og fordi de har et godt personale - langtidsholdbare medarbejdere, som han kalder dem.

Annonce

En morfar efter arbejde

I 2013 kom Kenneth Rosenberg på et rehabiliteringsophold i Skive i 14 dage, og her nåede han frem til en erkendelse af, hvor vigtigt det er for ham at få hvile og motion. Og her fandt han også ud af, at han ikke længere kunne arbejde på fuld tid.

I 2015 fik han bevilget flexjob, der giver ham et mindre økonomisk tilskud fra kommunen. En forsikring, som han havde tegnet, inden han blev syg, gør, at han og familien klarer sig fint nok økonomisk.

- Jeg ville gerne stå i butikken hver dag fra klokken ti til 17, men jeg kan kun holde til at arbejde tre timer om dagen, siger Kenneth , der i dag bruger mere tid på kontoret end i butikken.

Det med at pakke gaver ind i butikken er på grund af sygdommen et stort problem for Kenneth Rosenberg. - Men kollegerne er gode til at hjælpe mig, fortæller han. Foto: Morten Stricker

Han har erkendt, at han har brug for pauser, og han tager en middagslur hver dag, når han kommer hjem.

- En morfar er guld værd. fastslår Kenneth, der også er kognitivt ramt og derfor ikke kan have så mange bolde i luften på en gang, som han kunne tidligere.

Han tager medicin hver anden time for at holde symptomerne i ave - 14 piller om dagen.

- Jeg glemmer ikke at tage min medicin, men skulle det ske, mærker jeg straks, at jeg mangler den, forklarer han.

Annonce

Vigtigt at bruger sin krop

Medicin er en måde at holde sygdommen i skak - en anden måde er motion.

Kenneth er fysisk aktiv fem til seks dage om ugen og bruger sin krop på at spille hockey, badminton, gå på motionscenter, køre på mountainbike og ved at spille fodbold.

- Du kan da ikke spille fodbold - du kan jo knapt nok gå, var der en, der engang sagde til mig, men det kan jeg altså. Det er en anden mekanik, der virker, når man har noget at løbe efter fortæller Kenneth, der aldrig har dyrket så meget sport, som han gør i dag.

Stive Ben-holdet 2020 er alle jyder med Parkinson. Fodboldholdet har deltaget i DM, NM og i Europamesterskaber mod andre parkinsonhold - og har vundet seks gange. Privatfoto

- Jeg kalder mig selv for en professionel sportsudøver, for jeg bliver jo betalt for at dyrke motion, siger han med et glimt i øjet.

I 2014 etablerede han et fodboldhold for jyder med Parkinsons.

Stive Ben er holdets selvironiske navn.

Annonce

En dag ad gangen

Trods medicin og motion kan dagene være meget forskellige. Nogle dage strejker især benene, og han kan kun komme fremad med små skridt. De dage holder han sig på kontoret. Andre dage går det fint. Et mønster for de gode og dårlige dage kan han ikke finde.

I butikken har Kenneth Rosenberg stadig det samme ansvar og samme risiko, men Kenneth er klar over, at hans forretningsmakker har strakt sig langt for at få det til at fungere med, at Kenneth på trods af sin sygdom kan fortsætte som medejer i firmaet.

- Vi tager en snak om, hvordan det går en gang om året i forbindelse med afleveringen af regnskabet, fortæller Kenneth, der har besluttet sig for at tage en dag ad gangen med sit liv og job.


Åbenhed om sygdommen er slet ikke så tosset endda, men det har taget mig en hel del år at indse det.

Kenneth Rosenberg, parkinsonpatient og butiksindehaver.


Kenneth kunne have kastet håndklædet i ringen og sagt farvel til et aktivt arbejdsliv. Men for ham er det vigtigt at have en ping-pong med kollegerne, og han vil nødigt undvære arbejdslivet.

På trods af sygdommen forsøger Kenneth Rosenberg at leve så normalt et liv som muligt. - Men det er vigtigt at gøre det, der er godt for én selv, mener han. Foto: Morten Stricker

Privat er han gift, og foruden tvillingerne, der i dag er 20 år, har parret også en søn på 17 år.

Sønnen fik parret først efter, at Kennet havde fået Parkinsons.

Det korte svar på spørgsmålet, om det er en arvelig lidelse, er et både og.

Skæbnen har villet det sådan, at Kenneths far også er blevet ramt af Parkinsons Sygdom, men det skete først flere år efter, at sønnen havde fået sin diagnose.

Kenneth Rosenberg forsøger at leve så normalt et liv som muligt på trods af sygdommen. Men han har fundet ud af, at det som parkinsonpatient er vigtigt at gøre det, der er godt for én selv.

Og så har han erkendt, at det med at forsøge at holde sygdommen hemmeligt, nok ikke var så smart.

- Åbenhed om sygdommen er slet ikke så tosset endda, men det har taget mig en hel del år at indse det, konstaterer han og lader smilet brede sig helt op i øjnene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce