Annonce
Holstebro Onsdag

Klimavenlig asfalt lægges på omfartsvej

Den klimavenlige asfalt udmærker sig ved at være lettere for dækkene at køre på, fordi den genererer mindre rullemodstand mellem dæk og vej Arkivfoto: Morten Pape
På Haderup Omfartsvej lægges der i øjeblikket klimavenlig asfalt, som genererer mindre rullemodstand mellem dæk og vej. Det kan få stor betydning for CO2-udledningen på vejene, mener områdechef fra Vejdirektoratet Gert Ahé.
Annonce

Haderup: Asfaltmaskinerne arbejder på højtryk på Haderup Omfartsvej.

I disse dage er de i gang med at lægge såkaldt klimavenlig asfalt ud på omfartsvejens otte kilometer, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Den klimavenlige asfalt udmærker sig ved at være lettere for dækkene at køre på, fordi den genererer mindre rullemodstand mellem dæk og vej.

Dermed bruger biler og lastbiler mindre brændstof, hvilket igen reducerer CO2-udledningen fra trafikken. Den mindre rullemodstand har ikke betydning for sikkerheden.


Der er tale om en ny type asfalt, der skaber mindre CO2-udledning fra vejene end de asfalttyper, vi hidtil har anvendt.

Gert Ahé, områdechef


Udlægningen sker i forlængelse af regeringens beslutning fra efteråret 2019 om, at den nye asfalt på statsvejnettet som udgangspunkt skal være klimavenlig.

Annonce

Kan få stor betydning

- Vi udlægger i alt 156 kilometer klimavenlig asfalt på statsvejene i år - og herunder altså også på Haderup Omfartsvej, siger områdechef Gert Ahé fra Vejdirektoratet.

- Der er tale om en ny type asfalt, der skaber mindre CO2-udledning fra vejene end de asfalttyper, vi hidtil har anvendt, fortsætter han.

Asfalten kan ifølge områdechefen have stor betydning for bestræbelserne på at gøre noget ved CO2-udledningen, der kommer fra vejene.

- Vores beregninger viser, at biler og lastbiler bruger cirka 1,2 procent mindre brændstof, når de kører på veje med klimavenlig asfalt. Det lyder måske ikke af meget – men det bliver til en rigtig stor CO2-besparelse, når der køres mange kilometer på vores motorveje og hovedlandeveje, siger Gert Ahé.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce