Annonce
Holstebro Onsdag

Kom med forfatter på kulturel gåtur i Vemb

Malte Tellerup er værten for gåturen, der finder sted ved Nees Hede i Vemb søndag den 25. april klokken 10.30. På gåturen vil der være samtaler om, hvordan det dyrkede land og de traditionsrige landbrugserhverv ændrer sig, - og hvordan fortællingen har fundet vej til den unge forfatter. Arkivfoto: Simon Trøjgaard Jepsen/Ritzau Scanpix

Vemb: Kulturmødet Mors er klar med et nyt format, der med kunsten som inspiration skal sætte tankerne i gang hos danskerne.

Kulturmødet har netop offentliggjort programmet for formatet, Tankegang, som er et landsdækkende projekt, hvor 30 kendte kunstnere og kulturpersoner er værter for en gåtur forskellige steder i hele landet.

I Vemb er forfatter Malte Tellerup vært for den fem kilometer lange gåtur i kuperet terræn ved Nees Hede. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Malte Tellerup debuterede i 2017 med romanen "Markløs", der fulgte to brødres vandring hen over Fyn.

Han er nu aktuel med romanen ”Hedeselskabet” om ungdommelig rastløshed og den ældgamle jyske hede. Derfor går turen naturligvis ud i det vestjyske landskab, hvor Malte har boet en årrække. Gåturen finder sted søndag den 25. april klokken 10.30.

Kulturmødet Mors har også arrangeret en gåtur i Lemvig fredag den 30. april klokken 14. Værten på denne gåtur er operasangerinde Andrea Pellegrini.

Alle gåture er gratis, og man kan tilmelde sig på Kulturmødet Mors' hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Restaurants usædvanlige etårs-dag fejres med sekscifret investering: - Vi har kun haft åbent én uge, hvor vi selv kunne få lov til at bestemme

Holstebro Onsdag

15 tegn på forår

Holstebro Onsdag

Tandlæge vender hjem

Annonce