Annonce
Holstebro Onsdag

Kommune til pårørende: intet besøg i plejecentre

Intet besøg i vores center, står der på dørene her i Beringshaven som ved byens andre plejecentre. Det er kun undtagelsesvis, at ældre nu kan få besøg af pårørende, og det kræver en aftale, Foto: Jens Kirk
Torsdag morgen i sidste uge lukkede kommunen for alle besøg i plejecentre for at undgå corona-smitte. Undtagelsesvis er der dog muligt at aftale et besøg, siger direktøren på området.
Annonce

HOLSTEBRO: Torsdag morgen i sidste uge blev der sat skilte op ved indgangen til alle plejecentre om "Ingen besøg i vores center", og det sker med henvisning til coronavirus.

- Hvis jeg skal have besøg af min familie, så skal jeg gå udenfor og møde dem, for de må ikke komme ind, siger Lili Lund, der bor i plejebolig i Beringshaven.

Sedlerne er sat op ved alle indgange.

- Det sker for at beskytte de ældre beboere, som er særligt sårbare ved coronasmitte. Man skal ikke komme på besøg, hvis det kan undgås, og det er vi nu igang med at kommunikere til de pårørende, siger Lone Becker, der er direktør for social og sundhed i Holstebro Kommune.

- Det er muligt at lave en aftale med plejeboliglederen, siger Lone Becker.

Regeringens udmelding har været begrænse antallet af besøg markant på plejehjem og hospitaler. Her er det konkret nævnt "at indføre besøgstid" og at "besøgende ikke bør opholde sig i fællesarealer" samt at syge pårørende ikke må komme på besøg. Det fremgår også, at det ikke er et forbud mod at besøge sine pårørende men at begrænse besøg.

Det Holstebro Kommune gør lyder som en stramning i forhold til regeringens udmelding?

- Det er din udlægning. Der er allerede to beboere, som er smittet med coronavirus i et plejecenter i Aarhus, og det er det, som vi forsøger at undgå. I plejecentre er der mange udsatte borgere, som vi skal passe på, siger Lone Becker.

Det er dog ikke udelukket for pårørende at komme på besøg, og nogle er særligt afhængige af besøg.

- Der kan være et særligt behov for besøg, og det vil ske efter en individuelle vurdering, og det besluttes på det enkelte plejecenter, siger Lone Becker.

Annonce

Forståelse for lukning

Lili Lund har forståelse for lukningen:

- Hvis ikke de er skrappe, så vil flere dø af sygdommen. Så jeg synes, det er i orden, siger Lili Lund.

Ved døende er det muligt for pårørende at komme på besøg efter aftale.

- Vi forbyder ikke at komme på besøg, hvis det er nødvendigt. Men vi forsøger at begrænse det, siger Lone Becker.

Erik Mitens, der er formand for Holstebro Ældreråd, har forståelse for kommunens lukning for besøg.

- Jeg synes, at det er udmærket i tråd med statsministerens udmelding, og det er for at beskytte de svageste. Men for nogen vil det da opleves som et tab, at de ikke kan få besøg af deres pårørende, siger Erik Mitens.

Han oplyser, at også venneforeninger har lukket aktiviteter, og at ældrerådet har aflyst alle møder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Holstebro går efter guldet

Annonce