Ulfborg: Merete Lisby udstiller i Vestjysk Kunstforening Ulfborg fra lørdag den 23. april.
Hendes tilgang til maleriet er en opsamling af oplevelser og indtryk, som lagres, bearbejdes og med engagement ender med at fylde lærredets flader ud.
Merete Lisby arbejder primært med akryl og blandform, hvor hun sammensætter tusch og blyant, kombineret med maling og collage.
Hun benytter sig af tunge, mættede farve flader, som finder deres kontrast til spinkle, tynde tusch tegninger, hvor en handling eller et opråb sniger sig ind. Her er både plads til den lille og den store fortælling.
Udstillingen kan ses frem til den 15. maj.