Annonce
Holstebro Onsdag

Kurser på nettet skal hjælpe internationale borgere

Oplægsholder på webinarerne er lektor fra VIA University College, Anatolie Cantir, der selv er international tilflytter, og som gennem sine 16 år i Midtjylland har afholdt adskillige oplæg under overskriften, "Danish culture is an extreme". På billedet kan han anes i øverste, højre hjørne på computerskærmen. Pressebillede
Annonce

Midt- og Vestjylland: Et nyt initiativ skal hjælpe de internationale borgere med at falde godt til i deres nye lokalsamfund.

Samarbejdet, der foregår på tværs af kommuner i Midt- og Vestjylland, har nu foreløbigt resulteret i tre webinarer, som omhandler emner som danske værdier, det danske arbejdsmarked og det politiske system.

Det første webinar blev afholdt i slutningen af januar og havde 50 deltagere. En af deltagerne var Shailesh Patil.

- Webinaret om dansk kultur og samfund var meget interessant og virkelig en øjenåbner. Vi flyttede til Danmark fra Indien for ti måneder siden, og vi har ikke tidligere fået en introduktion som denne. Vi ser frem til det næste webinar og til at lære mere om Danmark, siger hun i en pressemeddelelse.

Næste webinar afholdes den torsdag den 25. februar under overskriften, "The Danish Political System & the Welfare Principles". 106 personer har foreløbigt tilmeldt sig arrangementet.

Internationale borgere kan stadig nå at tilmelde sig de kommende webinarer, der er tilgængelige via Business Region MidtVests eventside på brmidtvest.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Vildt med sådan en udsigt

Annonce