Annonce
Holstebro Onsdag

Læs med fødderne i vand

Sommerbogen er Danmarks største læsekonkurrence for børn og unge. Her lyder en af udfordringerne på at læse en bog, mens man har fødderne i vand. Foto: Holstebro Bibliotek
Annonce

Holstebro: Sommerbogen er Danmarks største læsekonkurrence for de seks til 15-årige.

I år er Sommerbogen udformet som en læseudfordring. Det kan være simpelt og ligetil, det kan være udfordrende, og det kan være avanceret.

På udfordringsarket er der udfordringer som det at skulle læse i mørket med en lommelygte eller at læse med fødderne i vand.

Arket med udfordringerne kan man hente på bibliotekerne, hvor alle også kan få hjælp til at finde gode bøger til at løse udfordringerne med.

- På Holstebro Bibliotek har vi lavet en lille aktivitet, hvor man skal lede efter bøger, som netop kan bruges til at løse nogle af læseudfordringerne på arket, siger projektleder Iben Østerbye i en pressemeddelelse.

Alle børn i Holstebro Kommune får en bog, når de har gennemført mindst ti læseudfordringer og anmeldt tre bøger på udfordringsarket.

Arket skal afleveres på et af bibliotekerne i Vinderup, Ulfborg eller Holstebro.

Alle, der deltager, er med i konkurrencen om tre hovedpræmier med titlen, "Tøm en boghandel på fem minutter".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Holstebro går efter guldet

Annonce