Annonce
Holstebro Onsdag

Limfjorden: Gode takter om kommende sæson fra to store markeder

Situationen her er fra 2018, da H.K.H Prinsesse Benedikte besøgte standen på messen i Tyskland. PR-foto

Der er meldinger om positive tegn for limfjordsturismen efter lokal deltagelse på messer i Holland og Tyskland

Annonce

Holstebro/Struer: Enjoy Limfjorden har i starten af 2019 deltaget på to udenlandske rejsemesser.

Første messe var i januar i den hollandske by Utrecht, hvor i alt 125.000 gæster besøgte messen over fem dage. Messe nummer to var "Reisen 2019" på det vigtige tyske marked fra den 6. til den 10. februar, hvor 77.000 besøgende - en fremgang fra 71.200 i 2018 - var forbi i løbet af fem dage.

Enjoy Limfjorden repræsenterer de fem kommuner Holstebro, Struer, Lemvig, Morsø og Skive, og havde materiale med fra over 50 turismevirksomheder plus fælles information omkring den samlede destination angående camping, autocamping, feriehuse, cykelferie, østers og muslinger samt meget mere.

Netop Holland og Tyskland udgør sammen med Norge de største markeder i destination Enjoy Limfjorden, og derfor er der særlig fokus på disse. Enjoy Limfjorden har de seneste fem år oplevet en konstant vækst i antallet af overnattende gæster, og tendensen ser ud til at forsætte i 2019. Gæsterne på messen har i hvert fald en meget positiv opfattelse af Nordvestjylland og Limfjorden som feriedestination.

- Vi bruger hvert år disse messer til at teste vores markedsføringsmateriale samt interessen for området, siger leder af Enjoy Limfjorden, Peter Emsenhuber Graversen.

Han tilføjer, at man modtog pæn feedback, så markedsføringen kan fortsætte i samme spor.

Enjoy Limfjorden har i alt cirka 2,3 millioner overnattende gæster om året. 51 procent af gæsterne i destinationen er udenlandske gæster.

Deltagere fra Fur Bryghus var med til at sælge det fælles område for Limfjorden. PR-foto
Formålet med messedeltagelsen er blandt andet at teste markedsføringsmaterialet på udenlandske markeder, oplyser Enjoy Limfjorden. PR-foto
Enjoy Limfjorden oplevede positiv interesse. Her besøgende ved standen 2019. PR-foto
Sådan så messestanden ud i år. PR-foto
Leder af Enjoy Limfjorden, Peter Emsenhuber Gravesen., ser positive tegn for Limfjordsturismen efter deltagelse i messer i Holland og Tyskland. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Julemarked i Haderup aflyst

Annonce