Annonce
Holstebro Onsdag

Lions forårs-tulipaner er blevet juleblomster

Hvert forår sælger Lions Karoline-klubben tulipaner for at samle penge ind til kampen mod misbrug. I år har coronapandemien fået klubben til at udskyde aktiviteteten til tiden op mod jul. Pressebillde
Annonce

Holstebro: Lions Karoline har siden 2006 leveret tulipaner til virksomheder og restauranter i Holstebro.

- Vi sælger mellem 600 og 700 buketter, som normalt leveres op til påske. Desværre forhindrede corona det i år, og vi valgte at udskyde det til julen, fortæller Lions Karoline i en pressemeddelelse.

Lions-pigerne vil derfor kunne ses i gadebilledet tirsdag den 1. december, når de går rundt og  og leverer tulipanerne.

- Vi tager alle de forbehold, som myndighederne forlanger, lyder det fra Lions-klubben om corona-hensynene.

Pengene, klubben samler ind, går ubeskåret til forebyggelse af misbrug. Tidligere er pengene doneret til psykologkontakten, julehjælp, Sommertogt, SSP-gademedarbejdere, samtalegrupper og andre, der arbejder for at forebygge, at unge kommer ind i et misbrug eller mistrives og derved er i fare for at ende i et misbrug.

- Vi takker alle dem, som støtter os år efter år og håber, at de igen vil støtte op omkring os, når vi kommer igen til påsken 2021, tilføjer Lions Karoline.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Julemarked i Haderup aflyst

Annonce