Holstebro: Det skal være skidt, før det bliver godt. En talemåde, som medarbejderne i Nybolig Holstebro kan nikke genkendende til.
2020 viste sig nemlig at blive forretningens bedste år til dato, hvis man måler succesen ud fra antallet af bolighandler.
Kim Fuursted Poulsen, indehaverDet ser ud til, at vores behov ikke sættes på standby, selvom vi bliver ramt af en pandemi, som lukker samfundet helt eller delvis ned.
Det oplyser Nybolig Holstebro i en pressemeddelelse.
- Da pandemien ramte, forestillede vi os ligesom alle andre det værste - at boligmarkedet ville fryse og det hele ville gå i stå, men som bekendt blev der i 2020 slået rekord med mere end 100.000 bolighandler, og den fremgang har vi i den grad også mærket her i Holstebro, siger den lokale indehaver Kim Fuursted Poulsen.
Flere personer har i løbet af pandemien fundet ud af, at de gerne vil bosætte sig et andet sted, bemærker indehaveren.
- Det ser ud til, at vores behov ikke sættes på standby, selvom vi bliver ramt af en pandemi, som lukker samfundet helt eller delvis ned, siger Kim Fuursted Poulsen og fortsætter:
- Vores liv ændrer sig stadig, og vi opdager, at vi kan have brug for en anden bolig, som passer bedre til vores husstand, og her har 2020 ikke været nogen undtagelse, og jeg er meget glad for, at det er lykkedes at holde hjulene i gang på en forsvarlig måde.
Godt tidspunkt at sælge
Lige nu er boligudbuddet historisk lavt.
Det betyder ifølge Kim Fuursted Poulsen, at det er et godt tidspunkt at sælge sin bolig.
- Hvis man overvejer at skifte bolig, er første skridt på vejen at sælge den gamle, der som udgangspunkt er en ekspeditionssag, for det vrimler med seriøse købere. Start med at få et overblik og her anbefaler vi til hver en tid, at man får sin bolig vurderet, så man får en ide om hvilke kort, man har på hånden, når man skal videre, siger mægleren.