Annonce
Holstebro Onsdag

Målmandstræner er fyldt 50 år, men føler sig som en 35-årig

- Den dag jeg ikke selv kan vise øvelserne for målmændene, så bliver det en begrænsning. Men jeg glæder mig til at gå på arbejde hver dag både i Holstebro og DHF-regi, siger Michael Bruun, der fyldte 50 år i sidste uge. Foto: TTH Holstebro
Torsdag i sidste uge fejrede målmandstræner Michael Bruun sin runde fødselsdag med sine døtre. Han lader sig ikke skræmme af at blive ældre. I stedet mener han at blive mentalt yngre med årene.
Annonce

Holstebro: Succesfulde år som spiller i Tvis KFUM og senere TTH Holstebro, knap 100 kampe for herrelandsholdet og derefter målmandstræner i både TTH Holstebro og på herre- og damelandsholdet.

Michael Bruun har opnået næsten alt, hvad et målmandshjerte kan begære

Mange år er også passeret fra den sommer, hvor Michael Bruun satte sine ben i klubben som 26-årig. Siden er 1997 blevet til 2020, og torsdag i sidste uge fyldte han 50 år.


Jeg fylder 50, men mentalt bliver jeg yngre med årene. Rent fysisk føler jeg mig som 35.

Michael Bruun, målmandstræner


Havde det ikke været for corona-situationen, ville der have været en større fest.

- Alt det, man havde planlagt med fest er jo umuligt på gund af covid-19. Men jeg skal ud at spise med mine døtre, sagde målmandstræneren i torsdags i en pressemeddelelse.

Annonce

Bliver yngre med alderen

- Jeg fylder 50, men mentalt bliver jeg yngre med årene. Rent fysisk føler jeg mig som 35, griner Michael Bruun i meddelelsen.

Heldigvis for klubben er Michael Bruun glad for sit arbejde og ser frem til flere kampe og udfordringer i TTH Holstebro.

-  Den dag, jeg ikke selv kan vise øvelserne for målmændene, bliver det en begrænsning. Men jeg glæder mig til at gå på arbejde hver dag både i Holstebro og DHF-regi, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce