Annonce
Holstebro Onsdag

Målmandstræner forlænger med TTH Holstebro

Michael Bruun forlænger med TTH Holstebro. Han fortsætter dermed som målmandstræner i klubben sideløbende med sit landsholdsjob. Foto: Photo Overlund
Den erfarne målmandstræner, Michael Bruun, fortsætter i TTH Holstebro frem til 2023 og bliver en del af træner-teamet sammen med Søren Hansen og Claus Uhrenholt.
Annonce

Holstebro: Udover jobbet som målmandstræner for herre- og damelandsholdet, skal Michael Bruun fortsat stå for målmandstræningen i TTH Holstebro og udvikle klubbens ligamålmænd.


- Michael er en rigtig klubmand og en af ”vores egne”. Sammen med Claus Uhrenholt og Søren Hansen vil det blive en stærk, lokal træner-trio.

John Mikkelsen, direktør i TTH Holstebro


Det fremgår af en pressemeddelelse.

- Jeg ser frem til at sørge for, at målmændene tager med hænderne og skaber resultater. Jeg synes, vi har været rigtigt godt besat på målmandsposten i TTH, så det arbejde glæder jeg mig til at fortsætte med,” siger Michael Bruun, som også skal rådgive på talentsiden.

Annonce

Når landsholdet tillader det

I TTH Holstebro er der stor glæde over, at målmandstræneren bliver i klubben.

- Michael er den bedste inden for sit felt, og det er fortjent, at han nu skal være fast landstræner for målmændene på både herre- og damesiden. Vi er meget glade for, at vi sammen med Dansk Håndbold Forbund og Michael har fundet en god løsning, således Michael kan fortsætte med at være en del af vores trænerteam, siger TTH-direktør John Mikkelsen

- Michael er en rigtig klubmand og en af ”vores egne”. Sammen med Claus Uhrenholt og Søren Hansen vil det blive en stærk, lokal træner-trio, tilføjer han.

Foruden Michael Bruun har de to andre trænere også indgået tre-årige aftaler. Tilsammen har trioen over 1000 førsteholdskampe for TTH Holstebro på deres CV.

Michael Bruun vil være med til ligaholdets hjemmekampe i Gråkjær Arena og udvalgte udekampe, når landsholdsaktiviteterne tillader det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Jagten på kalken

Holstebro Onsdag

Idrætsrådet holder årsmøde

Annonce