Annonce
Holstebro Onsdag

Mægler-kæder indleder nyt forsikrings-samarbejde

Peter J. Mattsen, der er administrerende direktør i Nykredit Mægler, ser frem til at arbejde sammen med Codan. - Vi er ikke i tvivl om, at de udviklingstiltag, der er planlagt inden for samarbejdet, også kommer vores kunder til gode, siger han. Presssebillede
Ejendomsmæglerkæderne, Nybolig og Estate, og ejendomsmæglerfirmaet, Jesper Nielsen, vil fremover tilbyde forsikringer fra Codan til deres kunder, når samarbejdet med Gjensidige ophører. Aftalen træder i kraft fra 2021.
Annonce

Forsikring: Dem, der fra det nye år handler bolig med ejendomsmæglerkæderne, Nybolig, Estate, og ejendomsmæglerfirmaet, Jesper Nielsen, vil få præsenteret forsikringstilbud fra forsikringsselskabet, Codan.

Indtil nu har Nybolig, Estate og Jesper Nielsen formidlet ejerskifteforsikringer via det norske forsikringsselskab, Gjensidige, men efter en analyse har Nykredit valgt at skifte udbyder.

Det oplyser Nykredit Mægler i en pressemeddelelse.

- Det er sund forretningspraksis løbende at kigge sine samarbejdsaftaler grundigt igennem, og det har vi gjort og kommet frem til, at vi fremover med Codan vil kunne tilbyde kunderne et endnu bedre tilbud og et setup, der passer bedre til vores forretningsstruktur, siger Peter J. Mattsen, der er administrerende direktør i Nykredit Mægler.


Det er sund forretningspraksis løbende at kigge sine samarbejdsaftaler grundigt igennem, og det har vi gjort og kommet frem til, at vi fremover med Codan vil kunne tilbyde kunderne et endnu bedre tilbud og et setup, der passer bedre til vores forretningsstruktur.

Peter J. Mattsen, administrerende direktør


Sammen med Lokale Pengeinstitutter (LOPI), Spar Nord og Codan har Nykredit indgået en alliance, som fra foråret vil give kunderne adgang til nye forsikringstilbud og digitale løsninger.

Da Nybolig, Estate og Jesper Nielsen er en del af Nykredit-koncernen, kommer forsikringsskiftet også til at omfatte mæglerkunderne.

- Vi ser frem til at arbejde sammen med Codan, og vi er ikke i tvivl om, at de udviklingstiltag, der er planlagt inden for samarbejdet, også kommer vores kunder til gode, siger Peter J. Mattsen, der med Nykredit Mægler repræsenterer godt en fjerdedel af det danske mæglermarked med knap 24.000 bolighandler årligt.

Hos Codan, der forsikrer 245.000 husstande og har over 100 års erfaring med kunder i hele landet, ser man også frem til at samarbejde med Nybolig, Estate og Jesper Nielsen.

- At være ordentligt forsikret er en central del af en bolighandel, og kunder hos 350 mæglere får nu adgang til attraktive forsikringer og rådgivning om alt fra at sikre de bedste betingelser for køb- og salg af fast ejendom til sparring om udbygning af huset, udlejning og meget mere, siger Mads Foged, der er privatdirektør i Codan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Julemarked i Haderup aflyst

Annonce