Annonce
Holstebro Onsdag

Mandens forklarings-gen

Denne uges klummeskribent er den tidligere journalist, Anton Dalgård. Foto: Johan Gadegaard.

Hej dommer! Han var da offside! Fløjt dog!

Hvis mandens bedre halvdel er i nærheden, når udbruddet sendes rundt i tv-stuen, har spørgsmålet igennem generationer lydt fra uforsigtige koner og kæresters munde:

- Hvad er offside for noget?

Annonce

Fælden klapper i som en østers, der forsøger at forhindre et perletyveri. Som det helt almindelige hankønsvæsen, man er, er man altid parat til at tegne og forklare, når der er noget, kvinden ikke lige helt forstår med det samme. Ja, man står nærmest og tripper for at komme til.

Og for at undgå misforståelser og forfølgelse: Det modsatte kan også sagtens være tilfældet.

Offside-reglen er imidlertid et klasseeksempel, og mandens trang til at uddybe den ned til mindste detalje har slukket lyset i utallige kvinders kærlige og imødekommende øjne igennem årene.

Her på hjemmefronten lyder det anstrengt, når forklaringerne om især regler og taktikker i sportsverdenen overskrider ti sekunder:

- Det hele bliver en stor tåge, og mine slørede øjne fokuserer på dørhåndtaget. Det er som om, ørerne er lukket helt til, og alligevel summer det inde imellem dem.

Point taken. Jeg ved det godt. Jeg føler - som måske langt de fleste mænd gør - at jeg er nødt til at forklare ting, som min kone ikke ved noget om. Det er som regel ting, hun ikke er stødt på før, eller som hun absolut ikke interesserer sig for. Og så har manden da en forbandet pligt til at orientere hende om sagens rette sammenhæng. Synes mange af vi mænd altså.

Når manden bruger tid på at forklare sin sagesløse kone om ising - en dom i ishockey - sker det formentlig mest for mandens egen skyld. Vi vil så gerne have, at kvinden forstår, hvorfor vi går så vildt og hysterisk op i ligegyldige sportskampe. For en udenforstående ligner en fodboldkamp måske et sammensurium af fjolser, der løber rundt for at sikre sig en bold. Når de har erobret den, sparker de den langt væk. Så hvordan kan det være så interessant, nervepirrende og berusende?

Jo. Vi mænd elsker konkurrencen. Vi elsker, når der bliver gået til den. Vi elsker at se andre udleve de drømme om succes, vi havde som unge, men som aldrig gik i opfyldelse. Og jo, der er masser af følelser involveret, hvis man virkelig støtter op omkring et fodboldhold, en Jacob Fuglsang eller en Mette Jacobsen.

Og her bliver det sprængfarligt. Selv om mange kvinder også jubler i vilden sky over dansk succes på sportsfronten, jeg tør godt antyde, at det generelt er nogle andre følelser, kvinderne går efter, når de sidder foran skærmen og i dagligdagen i øvrigt.

Følelser, der er dybere, og med fokus på det personlige. Her gemmer sig nok noget af grunden til, at en manglende kendelse for offside hidser manden op, og at forklaringen gør kvinden lige så tom i blikket, som når hun åbner en fødselsdagsgave bestående af to kasseroller.


Mange mænd lever i den vildfarne tro, at konen eller kæresten har lyst til at vide en hel masse om de ting, vi interesserer os for og følger med i. Måske er vi oveni købet dygtige til noget af det, så hvem ved? Måske vanker der lidt ros i kølvandet på en grundig orientering.


Mange mænd lever i den vildfarne tro, at konen eller kæresten har lyst til at vide en hel masse om de ting, vi interesserer os for og følger med i. Måske er vi oveni købet dygtige til noget af det, så hvem ved? Måske vanker der lidt ros i kølvandet på en grundig orientering. Udover trangen til at forklare alle mulige for kvinden uvedkommende ting og sammenhænge, kan vi nemlig også godt lide at få et lille klap på kinden.

En af forklaringerne på det tomme blik og den manglende reaktion lyder:

- Jamen, jeg har ikke bedt om at få noget at vide om det der.

Der er meget retfærdigt i, at man frabeder sig at blive overdynget med informationer, man synes, er ligegyldige eller ubrugelige for en selv. Og ret skal være ret. Kvinderne har selvfølgelig også et anstrøg af lyst til at bidrage til mandens forståelse af dette og hint. Og her er der som regel tale om emner med meget mere substans end offside-kendelser.

Jeg har taget ovennævnte input til mig. Så nu er jeg også begyndt at sige:

- Jamen, det har jeg ikke bedt om at få at vide.

Og her tænker jeg specielt på oplysninger om støvsugerens placering, længden på græsset og højden på hækken.

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Sundhed? - Det handler om balancen af maden på tallerkenen

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

I Anoucks parcelhushave kan alle blomsterne spises

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Du er selv en dyr pige

Holstebro Onsdag

Dag 10 efter mystisk kro-brand: Flere borgere har henvendt sig til politiet med tip

Holstebro Onsdag

Det skal i fremtiden være slut med vandkaos i byen

Holstebro Onsdag

Hold fri, når du holder ferie

Holstebro Onsdag

Helena og Trine skal gøre Holstebro stolte ved OL

Holstebro Onsdag

Stor interesse for den nye festival på Restaurant JA

Holstebro Onsdag

Denne gang skal anlægget fyldes med tilskuere

Holstebro Onsdag

Her foregår genoptræningen på golfbanen

Holstebro Onsdag

Grænsehandel: Så meget skal du spare, før turen er tjent hjem

Holstebro Onsdag

Mandens forklarings-gen

Holstebro Onsdag

Hjemme hos fitnessinstruktøren serveres der både asiatiske retter og mormormad

Holstebro Onsdag

Hvorfor jeg ville være ejendomsmægler?: Det er sådan et sexet erhverv

Holstebro Onsdag

Indsatsleder om brand på Borbjerg Mølle Kro: - Bliv væk og lad os arbejde

Holstebro Onsdag

Efter et år med pandemi og ny direktør: Gråkjær er blevet markant bedre til at tjene penge på sine byggerier

Holstebro Onsdag

Havekreds uden bestyrelse: Kom ud af busken

Holstebro Onsdag

På tur rundt til syv bordeller i det vestjyske: En rystende dag

Holstebro Onsdag

Kaster håndklædet i ringen - kan ikke skaffe personale: Jensens Bøfhus lukker tre aftener om ugen

Holstebro Onsdag

Klub er ved at anlægge sin tredje udendørs padelbane

Holstebro Onsdag

En sommerlejr for familier, der har det svært

Holstebro Onsdag

Vægterne går aftenturen - men i en kortere periode

Holstebro Onsdag

Lukning af minkindustrien ser ud til at tage sølvmågen med i faldet

Annonce