Annonce
Holstebro Onsdag

26-årige Joakim tog chefen på ordet: Overtager 40 år gammel virksomhed

26 år gammel og virksomhedsejer: Joakim Nikolajsen tager over i JB Motorservice på Gartnerivej i Holstebro fra den 1. juli. Bare Foto: Morten Stricker
26-årige Joakim Nicolajsen overtager den 1. juli JB Motorservice på Gartnerivej i Holstebro, der sælger og reparerer skov-, have og parkmaskiner.

Holstebro: - Dengang jeg begyndte i jobbet, var jeg ikke vanvittigt interesseret i have- og parkmaskiner, men efterhånden fik jeg større og større interesse for maskinerne. Jens sagde for sjov til mig, at når han blev 67 år, så skulle vi skrive en slutseddel på firmaet. En dag tog jeg ham på ordet.

Sådan fortæller 26-årige Joakim Nicolajsen om baggrunden for, at det fra den 1. juli er ham, der er chefen i JB Motorservice, der ligger på Gartnerivej 13 i Holstebro.

Den unge mekaniker overtager virksomheden efter Jens Bach, der etablerede JB Motorservice for snart 40 år siden og har drevet den lige så længe.

Annonce

- Det har altid været en drøm for mig at få mit eget - det er det med selv at skulle have noget at sige på jobbet, siger Joakim, der er vokset op på et landbrug i Bækmarksbro.

Han er derfor udlært landbrugsmaskinmekaniker i Møborg Smede- og Maskinforretning, der ikke eksisterer længere.

- Men det med at reparere landbrugsmaskiner og skov-, have og parkmaskiner ligger ikke langt fra hinanden, fortæller mekanikeren, der de seneste tre år har arbejdet hos JB Motorservice.

I virksomheden er der ansat tre på kontor og i butikken, og ude på værkstedet arbejder der også tre personer.

For snart 40 år siden etablerede Jens Bach (til venstre) virksomheden, og nu er han klar til at overlade tøjlerne over til sin mekaniker, Joakim Nicolajsen. Foto: Morten Stricker

Jens Bachs kone, Lisbeth, tager sig af bogholderiet, og hun ekspederer også i butikken.

- Hun har lovet mig, at hun bliver i et halvt års tid, indtil jeg får lidt mere fod på det, og Jens har også sagt, at han er villig til at arbejde nogle timer for mig. Han vil jo gerne, at jeg kommer godt i gang, fortæller den nye indehaver.

Selv om 26 år er en ung alder at bliver virksomhedsejer i, er Joakim fuld af gå-på-mod, og han føler også, at de ansatte - hans tidligere kolleger - er klar på at give den en skalle med ham som boss.

- Jeg havde sparet lidt op, og så gik jeg i banken, og de syntes heldigvis, at det var en god idé, som de var med på, fortæller han.

Hårdtslående kæreste

Joakim bor i Holstebro, og hans kæreste, som han har kendt i et års tid, bor i Bremdal. Dina Thorslund hedder hun, og jo, det er hende, der er professionel bokser.

- Man kan da roligt sige, at vi er to travle mennesker, konstaterer han.

Der er lige her og nu ingen aktuelle planer om, at parret skal flytte sammen. Dina har sit i Struer, og Joakim er deltidsbrandmand i Holstebro. Det kræver, at han er i nærheden, når brandalarmen lyder.


Jeg tør ikke drømme for stort, så jeg tager det skridt for skridt.

Joakim Nicolajsen, 26 år og nybagt virksomhedsejer


Hans ambition med firmaet er først og fremmest at skabe et overskud, men også et sted, hvor kunder gerne vil komme og få en god service og en arbejdsplads med gode rammer for de ansatte.

- Jeg tør ikke drømme for stort, så jeg tager det skridt for skridt. På længere sigt vil jeg også gerne have plads til en familie, lyder det fra mekanikeren, der altså har overtaget sin egen arbejdsplads.

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Det er blevet sjovere at være chef i Sinnerup: Stor forløsning at tjene penge igen

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Nostalgifestivalen aflyses: - Det er fandeme ikke en sjov situation

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Otte kilometer buketter bliver plukket langs landevejen

Holstebro Onsdag

Forskere og eksperter besøger Skærum Mølle

Holstebro Onsdag

En have, der kan inspirere børnefamilier og bedsteforældre

Holstebro Onsdag

Hitmageren fra Gibraltar kommer alligevel til byen

Holstebro Onsdag

Kristinas 15 år gamle drøm gik i opfyldelse efter en budkrig

Holstebro Onsdag

Sundhed? - Det handler om balancen af maden på tallerkenen

Holstebro Onsdag

I Anoucks parcelhushave kan alle blomsterne spises

Holstebro Onsdag

Du er selv en dyr pige

Holstebro Onsdag

Dag 10 efter mystisk kro-brand: Flere borgere har henvendt sig til politiet med tip

Holstebro Onsdag

Det skal i fremtiden være slut med vandkaos i byen

Holstebro Onsdag

Hold fri, når du holder ferie

Holstebro Onsdag

Helena og Trine skal gøre Holstebro stolte ved OL

Holstebro Onsdag

Stor interesse for den nye festival på Restaurant JA

Holstebro Onsdag

Denne gang skal anlægget fyldes med tilskuere

Holstebro Onsdag

Her foregår genoptræningen på golfbanen

Holstebro Onsdag

Grænsehandel: Så meget skal du spare, før turen er tjent hjem

Holstebro Onsdag

Mandens forklarings-gen

Holstebro Onsdag

Hjemme hos fitnessinstruktøren serveres der både asiatiske retter og mormormad

Holstebro Onsdag

Hvorfor jeg ville være ejendomsmægler?: Det er sådan et sexet erhverv

Holstebro Onsdag

Indsatsleder om brand på Borbjerg Mølle Kro: - Bliv væk og lad os arbejde

Holstebro Onsdag

Efter et år med pandemi og ny direktør: Gråkjær er blevet markant bedre til at tjene penge på sine byggerier

Annonce