Annonce
Holstebro Onsdag

Mere hjælp til pårørende til hjertesyge

At skulle stå til rådighed med støtte, samtaler og praktisk hjælp kan være en stor belastning for pårørende til hjertesyge, der kun ønsker at gøre det bedst muligt.
Annonce

Regionen: Over 470.000 danskere har en hjertesygdom, og siden midten af 00'erne har stigningen af mennesker, der lever med en hjertesygdom, været markant. Sygdommen påvirker imidlertid ikke kun den syge.

Den syges nærmeste pårørende må holde øje med og vurdere den syges tilstand, gøre en indsats for at omlægge familiens livsstil og klare den stadigt mere pressede økonomi, viser interviews med 35 pårørende og fem fagfolk, som er gennemført af forskere fra Defactum i Region Midtjylland i samarbejde med Hjerteforeningen.

Annonce

Vigtig støtte

Støtte fra de pårørende har en positiv indflydelse på hjertesyges fysiske helbred og livskvalitet og for de syges generelle trivsel, men det koster på kontoen for den pårørende:

- Er den pårørende ikke klædt på til at støtte den syge, så kan det have negative fysiske, psykiske og økonomiske konsekvenser for begge parter. De pårørende er begrænset i såvel deres egne som i aktiviteter med den hjertesyge. De oplever, at deres liv er forandrede og at deres fremtidsdrømme brister, og de er angste for at miste og for selv at blive syge, siger forskningschef Camilla Palmhøj Nielsen fra Defactum i en pressemeddelelse.

Hun anbefaler derfor at få sat rådgivning og praktisk hjælp til pårørende i system.

- Nogle pårørende har brug for flere og bedre psykologsamtaler. Andre har brug for konkret hjælp til rengøring og børnepasning. Endelig er der nogen med behov for hjælp til livsstilsændringer som eksempelvis fælles madlavningskurser og fælles motion. Det handler om at sikre en god relation mellem de hjertesyge og deres pårørende trods de udfordringer, sygdommen giver, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Jagten på kalken

Holstebro Onsdag

Idrætsrådet holder årsmøde

Annonce